Ny virtuel idrætsarena på vej

Logo, SportWeeDoo

29.10.2010

Af Martin Hedal
Danskudviklet ’virtuel arena’ satser på international succes som socialt medie kombineret med en handelsportal. Portalen skal på sigt skabe øgede indtægter til idrætten.

Den er ikke helt færdig endnu, men ifølge folkene bag den nye virtuelle arena SportWeeDoo.com er portalen muligvis klar til en seriøs lancering i løbet af sommeren 2011. Pt. er det mest en social, idrætsrelateret portal, men tanken med SportWeeDoo er, at de sociale elementer skal kombineres med en handelsportaldel, som også kan være en indtægtskilde for idrætten gennem salg af alt fra sportssokker til -gulve.

Udgangspunktet for konceptet er, at store dele af idrætsverdenen i et polariseret mediebillede med få sponsormidler til de fleste idrætsgrene bliver nødt til at tænke kreativt for at skabe indtægter. Det håber SportWeeDoo på at opnå gennem en handelsportal inspireret af internationale sites som Ebay og Amazon. 

Forsigtig optimisme
Detaljerne i forretningsmodellen holder SportWeeDoo indtil videre for sig selv. Tre tidligere idrætsgymnaster står bag og ser selv et stort potentiale:

”Vores mål er at blive den største og bedste portal på markedet. Vi begynder i Danmark med Danmarks Gymnastik Forbund, så andre idrætsgrene i Danmark og senere Skandinavien, Europa og resten af verden.” (oversat fra www.sportweedoo.com)

Ambitionerne fejler altså ikke noget, men SportWeeDoo er dog i løbet af de første tre års udvikling også stødt på klassiske iværksætterbarrierer såsom en investor, der trak sig under finanskrisen, og en overraskende lang produktionstid på dele af it-udviklingen.

Samarbejde med Danmarks Gymnastik Forbund
SportWeeDoo har allerede indgået en samarbejdsaftale med Danmarks Gymnastik Forbund, og de tre bagmænd starter således på hjemmebane. Portalen skal dog være universel, så alle idrætsgrene i princippet kan gøre brug af den.

Med tiden er det også målet med portalen, at den skal indeholde servicerelaterede værktøjer, som kan lette idrætsforeningers hverdag på det administrative område.

Kommentar

* påkrævet felt

*
*
*
Hvad er 5 gange 2?
*


Retningslinjer:
Du er meget velkommen til at kommentere denne artikel. Idrættens Analyseinstitut forbeholder sig dog ret til at afvise kommentarer, som ikke holder sig inden for emnet eller overskrider grænserne for god debattone.

Anvendelse af cookies

Idrættens Analyseinstituts hjemmesider bruger cookies for bl.a. at kunne skabe en brugervenlig og overskuelig hjemmeside. Brugen af cookies giver bl.a. informationer om, hvordan hjemmesiden bliver brugt, eller de understøtter særlige funktioner som Twitter-feeds.


Hvis du benytter siderne, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies og personrelaterede data klik her.