Motion uden effekt på fravær

Motion på arbejdspladsen under projektet Raskijob har ikke sænket sygefraværet hos ansatte i ældreplejen og har derfor ikke haft nogen positiv effekt ud fra et snævert cost-benefit-perspektiv.

Tværtimod er fraværet gennemsnitligt steget med 15 pct. under projektforløbet, når man medregner den tid, som er blevet brugt på projektets aktiviteter i arbejdstiden.

Det konkluderer Anvendt Kommunal Forskning (AKF) i en evaluering af projektet Raskijob, som er afviklet i 11 kommuner og har været målrettet mere end 7.000 medarbejdere, der ud fra en række objektive og selvvurderet kriterier ligger i farezonen, hvad angår sygdomsfravær.

Raskijob har involveret 210 afdelinger i den kommunale ældrepleje, som hver har udpeget mindst én ’helsepilot’, der på baggrund af et seksdages undervisningsforløb har stået for projektets udførelse over for afdelingens øvrige ansatte. Konkret har helsepiloterne tilrettelagt cirka to timers ugentlig motion i arbejdstiden suppleret med individuelle samtaler og netværksdannelser.

Målrettet medarbejdere i risikozonen
I forbindelse med evalueringen af Raskijob er en række afdelinger blevet tilfældigt udtrukket til at indgå i en forsøgsgruppe, som er blevet sammenlignet med en kontrolgruppe, der ikke har deltaget i projektet. 

Evalueringens negative billede af motionseffekten forstærkes af, at Raskijob hovedsageligt har været målrettet medarbejdere i risikozonen for sygefravær målt på kondital, BMI, blodsukker og blodtryk samt selvvurderet ’mentalt helbred’. Dvs. en gruppe medarbejdere, som det kan være særligt interessant for arbejdsgivere at igangsætte motionsprojekter for, hvis formålet er at få et økonomisk udbytte af investeringen.

Hertil kommer, at der har været et stort frafald undervejs i projektforløbet, hvilket også er en indikation på, at projektet har haft svært ved at aktivere de ansatte.

Forholder sig kun til konkret projekt
Rapportens resultater indikerer, at det måske er mindre simpelt end forventet at skabe øget sundhed og mindre fravær gennem interventioner som motion på arbejdspladsen. Men trods det ringe evalueringsresultat siger rapporten ikke noget om, hvorvidt alle former for motion på arbejdspladsen er uden effekt. 

Evalueringen vurderer kun effekten af det konkrete projekt, der benyttede sig af ’helsepiloter’. Andre former for motion på arbejdspladsen kan i princippet godt have en positiv effekt på sygefravær. Rapporten forholder sig alene til det evaluerede projekt.

Desuden peger medarbejderne i projektet selv på, at motion på arbejdspladsen kan have haft en positiv effekt på trivslen ved at skabe bedre kommunikation og samarbejde på arbejdspladsen.

Evalueringens resultater og fremtiden for motion på arbejdspladsen vil være til diskussion, når AKF den 27. november fra kl. 16.00-18.00 indbyder til gå-hjem-mødet ’Succesfulde sundhedsprojekter på arbejdspladserne – hvordan?’.