Foreningsfitness rammer bredt

De foreningsdrevne fitnesscentre er ikke kun en konkurrent til de mange kommercielt drevne centre. Foreningscentrene formår tilsyneladende at tiltrække de modne aldersgrupper over 40 år, som kun i begrænset omfang søger ind i kommercielle centre.

Ikke færre end 41 pct. af de kommercielle centres kunder er mellem 20 og 29 år, hvorfor den kommercielle fitnesskultur også er en ungdomspræget idrætskultur. I de foreningsbaserede fitnesscentre ligger tyngden i alderen 40-49 og opefter (se figur 1 nederst). Kun blandt de 30-39-årene er medlemssammensætningen nogenlunde ens mellem de to organisationsformer.

I den forstand supplerer de to organisationsformer hinanden, konkluderer Kasper Lund Kirkegaard og Karsten Østerlund, som står bag tre nye rapporter fra Idrættens Analyseinstitut om fitness-sektorens medlemmer og kunder.

Fitness opleves som sjovt og sundt
To af de nye rapporter sætter spot på de aktive medlemmer i foreningsdrevne fitnesscentre under henholdsvis Firmaidrætten samt Foreningsfitness, der drives i fællesskab af Danmarks Idræts-Forbund og Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger. 

Den tredje hovedrapport, ’Fitnesskultur mellem forening og forretning’, sammenligner de to nye medlemsundersøgelser med en tidligere analyse af den kommercielle fitness-sektors kunder. Hovedrapporten tegner derved et samlet billede af den moderne fitnesskultur på tvært af den kommercielle og ikke-kommercielle organisering.

Undersøgelsen dokumenterer flere fællestræk på tværs af sektoren:

• For næsten hvert tredje medlem eller kunde, er fitnesstræningen den eneste idrætsaktivitet. Undersøgelserne viser generelt, at fitness er noget, ’man går til’ på linje med andre idrætsgrene. I det omgang, at fitnessudøverne dyrker en anden idræt ved siden af fitness, er det primært selvorganiseret motion, der vælges som supplerende idrætsform. 
• Sundhedsaspektet er en væsentlig begrundelse for indmeldelse og den fortsatte træning, ligesom mange fitnessudøvere vurderer, at de oplever klare sundhedsmæssige gevinster ved træningen. 
• Selv om fitnesstræningen har klare funktionelle aspekter, hvor idrættens nytteværdi står i centrum, opleves det at gå til fitness samtidig både som sjovt og motiverende (se figur 2 nederst). Dette gælder både blandt medlemmerne i de ikke-kommercielle foreninger og kunderne i de kommercielle centre. Det er en myte, at fitness udelukkende dækker over pligtorienterede idrætsaktiviteter – i det mindste blandt de aktive fitnessudøvere, som indgår i de tre undersøgelser.

Stærk kommerciel ungdomskultur
Trods fællestrækkene peger undersøgelserne også på markante forskelle i fitnesskulturen, som de forskelle aldersprofiler i kommercielle og foreningsdrevne centre er et eksempel på.

En af forklaringerne på, at de kommercielle centre tiltrækker flere unge, kan være, at mange af centrene ligger i byområder med en koncentration af unge studerende. Men rapporten peger også på, at mange kommercielle centre har haft stor succes med at tiltrække unge via offensiv markedsføring.

Det har fremmet en meget stærk træningskultur med ungdomsdominerede fællesskaber i store dele af den kommercielle sektor, hvilket er en styrke i den forstand, at de kommercielle centre har godt fat i en aldersgruppe mellem 15 og 35 år, som det frivillige foreningsliv kæmper med at fastholde. Omvendt kan den stærke ungdomskultur også afskrække ældre potentielle kunder, som i stedet søger hen i foreningsdrevne centre, der kan opleves mere rummelige og mindre ekskluderende og strømlinede.

Foreningsmedlemmerne er mere tilfredse end kunder
Samtidig er det påfaldende, at medlemstilfredsheden i de foreningsdrevne centre på de fleste punkter er højere end de i kommercielle centre. 

Medlemmerne i de foreningsdrevne centre er således mere tilfredse med relationerne til de øvrige medlemmer i centret, centrenes ledelse/organisation og prisniveauet, mens der kun er mindre forskelle i synet på centrenes fysiske rammer, udstyr og træningstilbud.

Generelt møder man dog stor tilfredshed blandt alle aktive udøvere. Det er samtidig sigende, at cirka halvdelen af respondenterne fra kommercielle centre mere føler sig som medlemmer end som kunder. Den kommercielle organisering af idrætten ser altså ikke ud til at blokere for en medlemsfølelse og en opfattelse af at ’høre til’, selv om især Foreningsfitness’ centre også på det punkt står stærkere.

Idrætsforeninger kan agere på et kommercielt marked
Til sammen konkluderer rapporterne, at foreningslivet med koncepter som Foreningsfitness har formået at svare på den udfordring, som væksten i den kommercielle fitnessbranche og strømlinede markedsorienterede idrætsformer er blevet for den mere traditionsbårne foreningsidræt. 

Foreningslivet kan måske endda tilføre den kommercialiserede idrætskultur nogle ekstra kvaliteter, som hovedrapporten fastslår:

”Dels synes foreningsorganiseringen at rumme flere forskellige befolkningsgrupper end de kommercielle varianter, dels synes idrætsforeningers organisering samtidig at resultere i mindre formelle forhold mellem udbyder og udøver, hvilket kan resultere i større tilfredshed, mere videndeling og et idrætsmøde mellem idrætsudøvere og udbydere, der ikke er baseret på et køber-sælger-forhold, men på en oprigtig interesse for at dyrke idræt sammen.” 

Figur 1: Aldersfordelingen i kommercielle og foreningsdrevne centre

Figur 2: Fitnesskunder og -medlemmers syn på træningen

Figurens opdeling i 'kunder' og 'medlemmer' dækker over medlemmer af henholdsvis kommercielle og foreningsdrevne centre.