Køln bliver Play the Game-vært

Foto: Deutsche Sporthochschule.

30.08.2010

Af Søren Bang
Europas største sportsuniversitet i Køln står i oktober 2011 for den næste Play the Game-konference, der dermed befæster sin internationale position.

Efter at have været omkring islandske Reykjavik og engelske Coventry bliver den syvende Play the Game-konference i oktober 2011 afviklet i Køln på Deutsche Sporthochschule, der med sine 5.200 studerende fordelt på 19 institutter er det største sportsuniversitet i Europa.

Køln vandt retten til at stå for næste konference foran Stellenbosch Universitet i Sydafrika og Spolint-instituttet i Slovenien.

Aftalen befæster dansk grundlagte Play the Games internationale position. Ifølge Play the Games grundlægger, Jens Sejer Andersen, er det et stort plus for konferencen at kunne samarbejde med en anerkendt institution som det tyske sportsuniversitet:

”Køln er en guldmine af akademisk og praktisk viden om stort set alle idrættens aspekter, humanistiske såvel som naturvidenskabelige. Vi er overbeviste om, at det nye partnerskab vil være med til yderligere at højne kvaliteten af de informationer, ideer og løsninger, der udspringer af Play the Game,” siger han i pressemeddelelse.

Glad for kritiske perspektiver på idrætten
Play the Game samler hvert andet år journalister, forskere og idrætsledere til en kritisk debat om idrættens udfordringer på internationalt plan, herunder match-fixing, doping, korruption, mangel på demokrati og befolkningens idrætsdeltagelse. 

Netop det kritiske perspektiv var én af grundene til, at Deutsche Sporthochschule i Køln valgte at indgå i et samarbejde om at afvikle konferencen:

“Play the Game er et vigtigt initiativ, der bidrager til at udvikle gennemsigtighed og et kritisk perspektiv på idrætsverdenen og dens omgivelser. Deutsche Sporthochschule ser frem til at byde internationale journalister og forskere velkommen til en åben udveksling omkring vigtige samfundsmæssige og politiske emner i sport,” siger universitetets rektor, Dr. Walter Tokarski.

Konferencen afvikles i dagene fra den 3.-6. oktober 2011, hvor mere end 300 mediefolk, forskere og idrætspolitikere fra hele verden ventes at deltage. Det nærmere program bliver fastlagt senere. 

Kommentar

* påkrævet felt

*
*
*
Hvad er 5 gange 2?
*


Retningslinjer:
Du er meget velkommen til at kommentere denne artikel. Idrættens Analyseinstitut forbeholder sig dog ret til at afvise kommentarer, som ikke holder sig inden for emnet eller overskrider grænserne for god debattone.

Anvendelse af cookies

Idrættens Analyseinstituts hjemmesider bruger cookies for bl.a. at kunne skabe en brugervenlig og overskuelig hjemmeside. Brugen af cookies giver bl.a. informationer om, hvordan hjemmesiden bliver brugt, eller de understøtter særlige funktioner som Twitter-feeds.


Hvis du benytter siderne, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies og personrelaterede data klik her.