Briterne skærer ned
23.08.2010
Af Henrik H. BrandtEt rekordstort budgetunderskud i finanskrisens kølvand har fået den britiske regeringskoalition til at forberede voldsomme nedskæringer i den offentlige sektor, som vil ramme britisk idræt hårdt.
De kommende olympiske lege i 2012 vil indtil videre forskåne eliten i de fleste idrætsgrene fra drastiske nedskæringer, men bebudede budgetreduktioner på 25-40 pct. til oktober kommer til at ramme lokale idræts- og fritidstilbud hårdt.
Den nye regering har allerede nedlagt den tidligere regerings program for gratis adgang til svømmehaller for alle under 16 og over 60 år. Programmet indgik i bestræbelserne på at gøre en mio. flere briter fysisk aktive i perioden op til OL i London.