Idrætten bør udnytte nettet bedre

Hvis it-udviklingen fortsætter som hidtil, kan man i 2045 for 5.000 kr. købe en computerchip med en beregningskapacitet, som er en milliard gange kraftigere end den menneskelige hjerne.

Udviklingen går ufatteligt stærkt, og Rasmus Johnsen, konsulent med fokus på it og sport hos ACTIVE Institute i Århus, kommer i den analytiske artikel ’Hvorfor skal idrætten forholde sig til internettet?’ med en kraftig opfordring til idrætsverdenen om at følge engageret med tiden og udnytte de muligheder, som især internettet giver.

Overblik og perspektiver for idrætten
Artiklen er en del af Idans igangværende projekt ’Idrættens virtuelle arenaer’. Den skaber et overblik over 20 år med internettet fra opfindelsen af ’The World Wide Web’ i 1990 over ’dot-com-boblens’ kollaps i 2000 til de seneste 10 års udvikling af ’Web 2.0’, hvor internettet i højere grad er blevet en dynamisk platform med involvering af brugere, der bidrager både på indholds- og udviklingssiden, og hvor internettet konstant forbedrer organisering og kategorisering af information. Vi kender tendensen fra tjenester som YouTube, Google og Facebook. 

Parallelt med overblikket analyserer artiklen konsekvenserne af udviklingen og ikke mindst perspektiverne for idrættens verden.

”Hvorfor skal idrætten forholde sig til ’Web 2.0’,” spørger Rasmus Johnsen.

Der er ikke et entydigt svar, men hvis ikke idrætten forholder sig til nutidens internet og eksempelvis kun benytter sig af (eksterne) ’gammeldags’ medier, ”reducerer man sig selv og sit budskab til en kommunikationsform, som kun gav mening dengang, da verden vitterlig så helt anderledes ud. Nye tider stiller krav til sportens rettighedshavere. En ny verden kræver ny ideer,” konkluderer han i artiklen.

Sensorer og mobilen i kraftig udvikling
De seneste år er begrebet ’Web 2.0’ blevet suppleret af det endnu stærkere ’Web Squared’ (web opløftet i anden potens). Med ’Web Squared’ rykker internettet og mennesket tættere på hinanden. Et eksempel er onlineregistrering af data som puls, distance og hastighed på løbeturen. 

Sensorer sørger for, at vi i sidste ende kan analysere turen via nettet – på mobilen eller hjemme foran skærmen – og dele turen med andre. Vi kan også under løbeturen spørge mobilen om vejen til en bestemt destination, fordi andre har lagt informationer ud på nettet. Det er kun de første spæde skridt mod en yderligere sammensmeltning mellem nettet, mobilen og mennesket.

For idrætten er mange menneskers lyst til at måle og registrere data via sensorer og internettet vigtig. Artiklen pointerer, at ’living by numbers’ er kommet for at blive ”og rummer et kæmpe potentiale for idrætten.”

Netgenerationen skal ind i idrætten
Artiklen beskriver, hvordan internettet på mange måder rummer en generationskløft mellem de generationer, der træffer beslutningerne i den organiserede idræt, og unge, der er født i 1980’erne og 1990’erne og kan betegnes som ’The Net Generation’. De er vokset op med nettet og er i høj grad påvirket af det i deres verdenssyn. Innovation og lynhurtig teknologi er ganske enkelt grundvilkår i deres liv.

De unges naturlige forhold til og omfangsrige brug af teknologi påvirker deres måde at være sammen på, og det kan være meget vanskeligt at sætte sig ind i for folk, der har passeret de 30. Derfor skal The Net Generation ifølge artiklen ”ind i idrætten og placeres de steder, hvor der tages beslutninger, og det kan kun gå for langsomt. Gider de ikke, kan det være, fordi man er for kedelig, bureaukratisk eller endnu værre i færd med at fjerne sig fra virkeligheden – deres virkelighed, fremtiden.”