Foreninger skal tænke mere i kunder

De store danske idrætsorganisationer har for alvor fået øje på de mange voksne fitnessudøvere og selvorganiserede motionister, der i de senere år har fået fitnesscentrenes medlemstal til at vokse eksplosivt samtidig med, at danske veje og stier vrimler med selvorganiserede løbere, cykelryttere og andre motionister.

Undersøgelser om danskernes idrætsvaner har i de senere år dokumenteret, at netop de voksne motionister er den gruppe, som idrætsforeningerne har sværest ved at få fat på. Det skal der til at laves om på, hvis man lytter til den aktuelle debat i de store danske idrætsorganisationer.

De arbejder på nye initiativer, som skal gøre de traditionelle foreningsidrætter, der bl.a. tæller mange boldspil, mere attraktive for målgruppen af de voksne motionister. Idrætstilbuddene skal passe til et travlt liv med børn og arbejde, som især præger gruppen af yngre voksne.

Kunder i foreningsbutikken
Når idrætsforbundene har vendt blikket i retning mod de voksne motionister, har det i høj grad betydning, at det er en målgruppe, hvor foreningerne kan hente markedsandele. De store idrætsorganisationer og de lokale foreninger har særdeles godt fat i børnene og den idrætsaktive ældre del af befolkningen, men det synes i højere grad at være den selvorganiserede og den kommercielle idræt, der har fanget de voksne motionisters interesse. 

Hos Danmarks Idræts-Forbund (DIF) mener kommunikationschef Morten Mølholm Hansen, at målgruppen af voksne motionister kan nås ved at tænke medlemmer på en ny måde.

”Vi kan godt få fingre i dem. Men vi skal tænke på dem som kunder. Kunderne har nogle vilkår i deres liv, og vi skal tilpasse tilbuddene til de vilkår, de står i. Alle målgrupper er forskellige,” forklarer Morten Mølholm Hansen.

Det skal altså groft sagt ikke længere kun være idrætsudøverne, der skal tilpasse sig idrætten, men i højere grad også være idrætten, som tilpasser sig udøverne. Derfor tager DIF nu en række initiativer i forhold til målgruppen af voksne motionister.

DIF tager udgangspunkt i, at foreningerne faktisk har et produkt, som de voksne motionister er interesserede i.

”Vi har en række interessant idrætsgrene. Hvis du spørger folk, vil de inderst inde hellere spille bold end at gå i fitnesscenter. Vi har produktet, men vi skal blive bedre til at organisere det, tilpasse det og markedsføre det,” siger Morten Mølholm Hansen.

Fleksibilitet er et krav
Børnene og de voksne over 40 år udgør langt de fleste medlemmer i Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI). Og børn skal stadig være mest i fokus, men der skal også være noget for de andre aldersgrupper, mener formand for DGI, Søren Møller: 

”Børn og unge er vigtigst. Vi skal sikre, at vi skaber basis for, at de kan være aktive hele livet. Men så er det også vigtigt, at vi laver tilgængelige tilbud for de voksne motionister.”

At skabe tilgængelige tilbud til de voksne motionister hos DGI, ligger i tråd med DIF’s ideer om at skabe tilbud, der passer til de yngre voksnes livsvilkår. Begge organisationer er også opmærksomme på, at målgruppen bl.a. efterspørger fleksibilitet i deres idrætstilbud.

”Vi har sat et par mantraer op, som det har været vigtigt for os at have med: Det skal være fleksibelt, og der skal være fællesskab. Medlemmerne vil også gerne have fællesskabet. Så vi forsøger at skabe plads til både det og ønsket om fleksibilitet,” siger Søren Møller.

Specialforbund skal være mere offensive
I regi af DIF kommer satsningen på de voksne motionister i stor grad til at være en sag for specialforbundene. I første omgang får de store specialforbund muligheden for at modtage en pose penge mod at lave projekter målrettet de voksne motionister. 

”Det kommer til at tage udgangspunkt i entreprenørarbejde i specialforbundene. Vi står for bevillingen og kan komme med sparring og rådgivning. Men hovedarbejdet ligger i forbundene,” siger Morten Mølholm Hansen.

Som det første specialforbund har Danmarks Golf Union (DGU) modtaget penge fra DIF til en satsning for de voksne motionister. Her har DIF især skelet til Sverige, hvor 500.000 er medlemmer af golfforbundet sammenlignet med DGU’s 150.000 medlemmer. Fokus har indtil nu ligget på de loyale klubmedlemmer i golfklubberne. DGU vil nu tilbyde mere fleksible medlemskaber for spillere, der ikke spiller nok til at udnytte det dyre kontingent, som ofte ligger på 5-10.000 kr., i de danske golfklubber.

Satsning på firmaidræt i DGI
Hos DGI peger Søren Møller på, at selve målgruppen af voksne motionister ikke er ny for DGI. Gennem de seneste år har projekter som ’Foreningsfitness’ i samarbejde med DIF og ’Løb med DGI’ med succes rettet sig mod de voksne motionister. 

Men DGI bevæger sig med tilbud om idræt på arbejdspladsen ind på en ny målgruppe af voksne motionister – et område, som Dansk Firmaidrætsforbund traditionelt har stået for. DGI ser dog ikke sig selv som en konkurrent til Firmaidrætten.

”Vi supplerer Firmaidrætten. Vi kan lave nogle kontrakter med firmaer. Landsdelsforeninger er større og stærkere og har flere ansatte,” forklarer Søren Møller.

Hos Dansk Firmaidrætsforbund ser formand Peder Bisgaard indtil videre heller ikke DGI’s initiativ som en trussel, men han er opmærksom på, at DGI selvfølgelig har en større kapacitet end Firmaidrætten økonomisk og organisatorisk.

”Men det er klart, at hvis DGI fortsætter med at ansætte konsulenter til området, kan det godt gå hen og blive hårdt for os,” siger Peder Bisgaard.

Ser man på de erfaringer, Dansk Firmaidrætsforbund har gjort sig med de voksne motionister, peger Peder Bisgaard på, at det er vigtigt, at der kommer initiativer nedefra.

”Husk, det nytter ikke, hvis man kommer med noget fra øverste hånd. Man skal have græsrødderne med også,” vurderer Peder Bisgaard.