FIFA-ledere købt fri

29.06.2010

Af Henrik H. Brandt
FIFA-ledere undgår retssag om korruption ved at betale kompensation. Derved undgår de, at navnene på modtagere af bestikkelse kommer frem.

Midt under VM-slutrunden i fodbold har officials fra det internationale fodboldforbund, FIFA, købt sig fri af en af international idræts største korruptionsskandaler nogensinde ved hjælp af en kompensation på 5,5 mio. schweiziske francs (30,4 mio. kr.) til anklagemyndigheden i Zug i Schweiz.

Det er uvist, hvem der præcist har betalt beløbet. Beløbet går til at lukke de juridiske efterdønninger af sagen om det krakkede sportmarketingagentur ISL/ISMM, der i årene 1989-2001 betalte mindst 138 mio. schweiziske franc (762 mio. kr.) i bestikkelse til ledere fra FIFA og andre sportsorganisationer for at få attraktive tv- og marketingkontrakter med forbundene.

I en meddelelse fra statsadvokaturen i Zug hedder det, at “de anklagede har godtgjort skaderne i tilstrækkeligt omfang, og dermed er sagsproceduren indstillet.” Statsadvokaturen bekræfter, at en række FIFA-officials uretmæssigt modtog provisioner fra ISL/ISMM til skade for FIFA.

De schweiziske myndigheders afslutning af sagen betyder, at navnene på de FIFA-ledere, som personligt modtog bestikkelse af den tidligere ISL/ISMM-direktør Jean-Marie Weber, ikke kommer frem. Forløbet dokumenterer samtidig, at FIFA aldrig har ønsket, at sagen skulle komme frem. FIFA meddelte den 25. juni, at organisationen ikke havde yderligere kommentarer i sagen. 

Kommentar

* påkrævet felt

*
*
*
Hvad er 5 gange 2?
*


Retningslinjer:
Du er meget velkommen til at kommentere denne artikel. Idrættens Analyseinstitut forbeholder sig dog ret til at afvise kommentarer, som ikke holder sig inden for emnet eller overskrider grænserne for god debattone.

Anvendelse af cookies

Idrættens Analyseinstituts hjemmesider bruger cookies for bl.a. at kunne skabe en brugervenlig og overskuelig hjemmeside. Brugen af cookies giver bl.a. informationer om, hvordan hjemmesiden bliver brugt, eller de understøtter særlige funktioner som Twitter-feeds.


Hvis du benytter siderne, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies og personrelaterede data klik her.