Fodbolden bejler til de voksne motionister

Mandag aften i Herfølge. På boldbanen står en gruppe mænd klar til denne uges fodboldtræning. Her betaler spillerne ikke til bødekassen, hvis de ikke har meldt afbud til aftenens træning. De spillere som kan, møder op til en god gang fodboldtræning.

I foråret 2010 startede Herfølge Boldklub et motionsfodboldhold. Omdrejningspunktet er træning og sjov med fodbold uanset niveau, og målet er 100 spillere inden for de første tre år. Allerede nu gør 35 mænd brug af tilbuddet.

”Fokus er på fysisk træning med bold. Mændene oplever et behov for at træne, men de synes fitnesscenterets træning er dødssyg,” fortæller Søren Østergaard, som står for motionsfodbold i Herfølge.

Herfølge Boldklub er en af de første klubber, som har taget motionsfodbolden til sig. Nu melder også de store idrætsorganisationer sig på banen med initiativer, som skal udnytte motionsfodboldens potentialer.

Indtil videre er antallet af konkrete initiativer begrænset, men Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) og Jydsk Boldspil-Union (JBU) under Dansk Boldspil-Union har søsat de første projekter ud fra hver deres indgang til motionsfodbold.

Fodbold i fritiden og på job
DGI tager afsæt i foreningerne og fritidsidrætten med de nye initiativer. 

"Otte foreninger er i gang eller skal i gang med at afprøve nye måder at få ikke-motionsaktive i til at spille fodbold i fodboldklubber,” siger udviklingskonsulent for DGI Fodbold, Thomas Ahrentz.

DGI har ingen færdig formel for, hvordan motionsfodbolden skal organiseres og undersøger derfor gennem de otte foreninger mulighederne for fremtidens organisering.

”Det er vigtigt ikke at komme med et færdigt koncept. Vi vil samle idéer og spørge: Hvordan kan motionsfodbold blive en succes lokalområdet?” fortæller han.
JBU har rettet blikket mod potentialet for motionsfodbold i arbejdsregi før fritidsidrætten. Projektet ’Fodbold i arbejdstiden’ er igangsat på 40 virksomheder i Århus, Aalborg, Viborg og Herning.

”Det er et åbent tilbud, hvor alle kan være med. Det handler om at indføre idræt hos medarbejderne, og så handler det også om at præsentere fodbold,” forklarer Mads D. Larsen, kommunikationschef hos JBU.

JBU’s moderorganisation, Dansk Boldspil-Union (DBU), er dog i højere grad fokuseret på fodbold i fritiden som DGI.

Alternativer til det traditionelle 11 mod 11-spil skal fremhæves mere. Det er f.eks. spil med fem mod fem og syv mod syv. Spilformerne og turneringer for spillerne har hele tiden været der, men DBU vil i større grad forsøge også at markedsføre disse spilformer. Bl.a. er DBU gået ind i Ekstra Bladets turnering med femmandsfodbold, ’Nationen! Cup’.

Det handler om at være med helt fremme
Trods en forskellige tilgang til motionsfodbold er DGI og JBU enige om, at de skal være med helt fremme i forhold til området for motionsfodbold. 

”Vi vil afsøge og afprøve noget nyt. Det er som organisation vores mål at være med helt fremme,” udtaler DGI Fodbolds Thomas Ahrentz.

Mads D. Larsen fra JBU fremhæver, at der er andre aktører end foreninger og klubber, som ser muligheder på området.

”Der er vi nødt til at være fremme i skoen, hvis der er et kommercielt marked i Danmark. Vi ser, der er potentiale i England, så er potentialet måske også i Danmark,” siger han og henviser til de kommercielle fodboldcentre i Storbritannien, som har specialiseret sig i at udleje five-a-side-baner.

Holdningen går igen hos Danmarks Idræts-Forbund (DIF), som understreger, at fodbolden i de danske klubber og foreninger allerede har gode forudsætninger for at løfte organiseringen af motionsfodbold:

”Det gælder om at sætte sig på området inden de kommercielle aktører. Ikke fordi vi har noget imod dem. Men vi har en veludviklet struktur i fodbolden, så der er ingen grund til at lade det gå næsen forbi. Vi kan sagtens klare det selv,” siger kommunikationscfhef hos DIF, Morten Mølholm Hansen.

En god forretning
I Herfølge mener Søren Østergaard, at også klubberne får fordele ved at engagere sig i motionsfodbold. 

”Der er et behov, men der er også økonomi i det her. Deltagerne betaler en form for kontingent, men de koster ikke ret meget. Der er en bold, som en gang imellem skal pumpes. Det er det,” siger Søren Østergaard.

Dertil kommer de nye potentielle frivillige ressourcer, som Søren Østergaard påpeger også kan være dem, der kan bringe fornyelsen ind i fodboldklubberne. En fornyelse, som skal være med til at tegne fremtidens fodboldklubber.