Spillelov varsler nye tider

Den kommende VM-slutrunde i fodbold i Sydafrika vil give danskerne en forsmag på den massive reklamekamp om spillemarkedet for bookmaking og visse andre spiltyper, der bliver en legal del af det danske spillemarked efter nytår.

Fredag vedtog samtlige Folketingets partier det lovkompleks, der fra næste år gør en ende på Danske Spils monopol på visse spiltyper og tillader udenlandske spilleselskaber at søge en licens til at udbyde spil i Danmark på samme vilkår som Danske Spil på den liberaliserede del af spillemarkedet.

Danske Spil bevarer monopolet på de for statskassen mest lukrative spiltyper som lotto, skrab og andre talspil samt hestevæddeløb. Indtægterne herfra skal fremover sikre idrætsorganisationerne og andre beløbsmodtagerne deres indtægter.

Rustningskapløb om medlemmer
Loven ændrer ikke på fordelingen af midlerne mellem nye eller eksisterende beløbsmodtagere, men bemærkningerne til loven lægger op til, at udlodningsmodellen skal evalueres i 2014. 

Ikke mindst derfor ser man aktuelt et begyndende rustningskapløb mellem de store idrætsorganisationer, hvor såvel DIF som DGI har blikket rettet mod at styrke deres position ved at hverve nye medlemmer – især voksenmotionister. Også Firmaidrætten mærker øget konkurrence, blandt andet fra DGI, der mere målrettet vil ind at tilbyde idræt på arbejdspladserne.

Selv om spilleloven blev enstemmigt vedtaget, og der allerede ved lovens fremlæggelse var indgået et principielt forlig mellem alle lovens partier undtagen Enhedslisten, skete der små justeringer i løbet af lovbehandlingen.

En plan om at afskærme spillemarkedet ved at udstede forbud mod at formidle betalinger og internetadgang til spiludbydere uden licens stødte på kraftig modstand fra tele- og kommunikationsbranchen i sin oprindelige form. Forbuddet gælder stadig, men det vil fremover kræve et decideret fogedforbud, før en internetudbyder skal lukke for adgangen til en udenlandsk spiludbyder. Det er fortsat usikkert, hvor tæt forbudsnettet reelt kommer til at blive.

Plan måtte opgives
Desuden måtte regeringen opgive en plan om at lade betalings- og internetforbuddet træde i kraft allerede fra denne sommer, hvorved alle de udenlandske spiludbydere, der i dag har danske kunder, ville blive afskåret fra at betjene deres kunder resten af året, hvis de ville opnå licens efter nytår. At denne del af loven måtte opgives, kommer til at koste Danske Spil et anseligt millionbeløb i resten af året.

En anden uventet detalje er, at EU-Kommissionen skal godkende de foreslåede afgifter på de forskellige spiltyper, før loven kan træde i kraft. Især har den landbaserede automatbranche og casinobranche været utilfreds med, at de fortsat skal betale høje spilafgifter, mens tilsvarende onlinespil fremover som alle onlinespil betales med en afgift på 20 procent af overskuddet efter gevinster. Notificeringen til EU gør det usikkert, om loven som planlagt kan træde i kraft allerede fra nytår.

En tredje ændring i loven er en større graduering af de planlagte licensgebyrer. Prisen for en licens til at udbyde spil i Danmark bliver i højere grad omsætningsafhængig. Det oprindelige forslag gjorde det reelt umuligt for mindre bookmakere at tjene penge, hvis de skulle opfylde kravene til licensgebyrer og afgift.

En fjerde usikkerhed er den fremtidige organisering af Danske Spil. Fremover skal Danske Spil opsplittes i et lottomonopol og et spilleselskab, der skal konkurrere på lige vilkår med andre spilleselskaber på den liberaliserede del af markedet. Danske Spil må ikke drage fordel af monopolets konkurrencefordele på den liberaliserede del af markedet, og den statslige spiludbyder er nu ved at undersøge, hvordan man kan organisere sig i fremtiden efter den nye lov.

Spillernes dom venter
Den femte og allersidste usikkerhed, er samtidig den mest spændende. 

Spørgsmålet er, hvor mange spilleselskaber, der i praksis ender med at søge licens i Danmark, og hvordan den øgede legale konkurrence kommer til at påvirke statens indtægter og ikke mindst markedsandelene for lotto, skrab og hestevæddeløb, der fremover skal sikre idrætten og andre beløbsmodtagerne indtægterne.

Forudsætningen for hele lovændringen er, at beløbsmodtagernes og statens samlede provenu ikke må falde, samtidig med, at spillelysten fortsat skal holdes i stramme tøjler. Den balance gjaldt for den gamle monopolspillelov – og den gælder i den grad også for den nye, selv om Kulturminister Per Stig Møller (K) fredag kaldte loven en fremtidssikring for beløbsmodtagerne. I sidste instans er det dog spillernes dom i forhold til valg af spiltyper og respekt for kun at spille hos spiludbydere med dansk licens, der afgør lovens succes.

”Med den nye spillelovgivning fremtidssikrer et enigt Folketing en række vigtige kulturelle og sportslige initiativer. Jeg er glad for, at det er lykkedes at give overskudsmodtagerne et solidt økonomisk grundlag at arbejde ud fra,” lød Per Stig Møllers officielle kommentar til vedtagelsen af den nye lov.