Den brede idræt er aktiv på nettet

Eliteidrætten – ikke mindst fodbold – har i flere år været særdeles synlig på internettet, hvor mange internetbrugere har diskuteret til hudløshed, om de forskellige superligahold i weekendens kampe er bedst tjent med at spille 4-4-2 med midtbanen i diamantformation eller på linie.

Brugerne involverer sig i eliteidræt på nettet og giver som fans gerne deres mening til kende.

De senere år er den brede idræt kommet mere og mere med på nettet. Mulighederne for at forlænge sociale fællesskaber fra idrætten ind på nettet og organisere idrætten med internetbaserede it-værktøjer appellerer i stigende grad til motionister, idrætsledere, sportshold, fitnessudøvere, idrætsforeninger m.fl.

Idrættens Analyseinstituts projekt ’Idrættens virtuelle arenaer’ analyserer denne udvikling hos en række danske webbaserede sociale og organisatoriske it-værktøjer, som er direkte målrettet sport og motion. De er alle forholdsvis nye og meget billige eller gratis at anvende for den enkelte bruger.

Idrætsfællesskaber på Facebook
Idrætsverdenen har imidlertid også før, disse sports- og motionsspecifikke ’arenaer’ så dagens lys i 2008 og 2009, benyttet sig af gratis sociale og organisatoriske værktøjer på nettet. Facebook har som verdens største sociale medie – med en meget markant udbredelse i Danmark – allerede fået fat i flere idrætsfællesskaber.

Et generelt socialt medie som Facebook (et såkaldt horisontalt medie) kan til sports- og motionsfolket langt fra tilbyde samme antal relevante funktioner som de specialiserede (vertikale) ’idrætsarenaer’.

Til gengæld har Facebook volumen. Brugerne er allerede ’inde i systemet’ og skal blot sige ”ja, tak” til en invitation for eksempelvis at være med i en sportsklubs fælles gruppe.

Denne artikel ’tager temperaturen’ på Facebook som idrætsmedie. Der er her fokus på den brede idræt (som også ’idrættens virtuelle arenaer’ henvender sig til), selv om Facebook også i meget udstrakt grad anvendes til (diskussion af) eliteidræt.

Vi ser udelukkende på Facebook-’grupper’, men brugerne af Facebook kan naturligvis også kommunikere om deres idrætsudøvelse uden om grupperne – ikke mindst under deres egen profil, hvor de eksempelvis kan fortælle om den seneste løbetur eller håndboldkamp. Samtidig er der i denne Facebook-analyse udvalgt nogle eksempler på grupper ud fra specifikke søgninger. Facebook dækker således over mange flere breddeidrætsrelaterede grupper, som det ville kræve en meget omfangsrig søgning og sortering af identificere.

Langt over 100.000 danske Facebook-brugere i breddeidrætsgrupper
Vi har i marts 2010 søgt på grupper med søgeordene ’badmintonklub’, ’tennisklub’, ’svømmeklub’, ’golfklub’, ’håndboldklub’, ’gymnastikforening’, ’rideklub’, ’sejlklub’, ’løbeklub’, ’cykelklub’, ’skiklub’, ’Fitness World’, ’Fitness dk’, ’boldklub’ og ’idrætsforening’. Det har resulteret i 118.772 brugere fordelt på 1994 grupper. Det giver et gennemsnit på ca. 60 brugere pr. gruppe.

For samtlige grupper er antallet af brugere noteret, men grupper med fem brugere eller færre er sorteret fra i opgørelsen, da de ofte blot er oprettet uden noget formål. Derudover er dubletter fjernet (hvis eksempelvis en idrætsforening optræder to gange), og grupper, som ikke er et breddeidrætsfællesskab, er fjernet (herunder grupper for elitehold i bl.a. fodbold). Endelig er det udelukkende danske grupper, der er medtaget. 

Nedenstående tabel viser resultatet af registreringerne. Det skal understreges, at der som nævnt findes flere idrætsfællesskaber, end denne specifikke søgning viser. Tallene kan derfor ikke stilles direkte op over for hinanden med en konklusion om, at der eksempelvis er flere golfklubber end gymnastikforeninger på Facebook.

Det fremgår af tabellen, at der er tale om en pæn repræsentation af danske idrætsfællesskaber alene på Facebook. Gennemsnittet pr. gruppe er ekstremt stort ved Fitness World-søgningen. Det skyldes, at der alene i gruppen ’Fitness World Medlemsfordele’ er over 11.000 medlemmer, som dermed trækker gennensnittet markant op. Generelt har fitnesscentrene dog mange brugere tilmeldt pr. gruppe – i gennemsnit mærkbart flere end idrætsforeninger og -klubber.

Meget forskellige grupper
Der er mange forskelle at spore i de forskellige grupper. Alene aktivitetsniveauet er meget forskelligt, og graden af kommunikation på tværs af gruppemedlemmerne er forskellig fra gruppe til gruppe. Nedenstående typer af grupper går igen flere gange blandt de 1.994 grupper: 

• Et hold i en idrætsforening/klub
• En afdeling i en idrætsforening/klub
• En årgang i en idrætsforening/klub
• Et lokalt fitnesscenter
• Et hold i et fitnesscenter
• Medlemsfordelsforum for fitnesscenter
• En idrætsforening/klub
• En firmaidrætsforening
• Et selvorganiseret idrætsfællesskab
• Et idrætsfællesskab på en undervisningsinstitution (bl.a. efter- og højskoler)
• Et fællesskab for forhenværende medlemmer af hold/idrætsfællesskab
• En støtteforening til en klub/forening
• En event i klub/forening

Typiske aktiviteter i grupperne er – ud over brugernes indmelding i en gruppe, fordi de identificerer sig med den – deling af billeder (i sjældnere tilfælde video), information om events, diskussion af fælles anliggender, forskellige typer opfordringer til medlemmerne og generel information om gruppen/idrætsfællesskabet.

Flere funktioner i 'virtuelle arenaer'
Bag den store udbredelse af idrætsfællesskaber som Facebook-grupper ligger en række udfordringer. Der er meget stor forskel på, hvor godt grupperne fungerer. Nogle ligger stille i meget lange perioder, og andre er blot tørre informationssider. Omvendt er de velfungerende grupper omdrejningspunkt for bl.a. debat, kalender og billedudveksling.

Facebook har som nævnt langt fra de samme funktioner integreret som de specialiserede ’virtuelle arenaer’, som Idan analyserer for øjeblikket. Det bliver på længere sigt interessant at se, om disse arenaer formår at forbedre og forlænge idrætsfællesskaber bedre en Facebook via de mange flere værktøjer og ikke mindst at opnå et betydeligt volumen af brugere.

Et eksempel på en ’virtuel arena’ med flere idrætsrelaterede funktioner end Facebook er Holdsport.dk, der gennem flere år har samlet ikke mindst fodboldklubber på sit site og oplever konstant fremgang. Pt. er over 24.000 brugere tilmeldt fordelt på små 3.500 hold. Sitet er et hobbyprojekt, som for få år siden var en forløber for de seneste par års eksplosion af idrætsrelaterede organiserings- og socialiseringsværktøjer på nettet.

Idans analyser vil bl.a. gå i dybden med, hvor godt syv af disse ’arenaer’ har fået fat, og hvordan brugerne agerer. Allerede nu må vi konkludere, at sociale og organisatoriske webmedier i den brede idræt er kommet for at blive.