Spot på fodbold og VM i Sydafrika

18.03.2010

Af Ditte Toft
Eksperter i fodbold, Afrika og medier klæder sportsjournalister og redaktionelle medarbejdere på til sommerens VM i fodbold, når Danske Sportsjournalister og UPDATE holder seminar.

Over to dage inviterer Danske Sportsjournalister i samarbejde med UPDATE til topmøde om VM i fodbold 2010. Med en række eksperter sætter de d. 28. og 29. april 2010 fokus på emner, der er relevante for sportsjournalister og redaktionelle medarbejdere, der skal dække sommerens VM i Sydafrika.

De to intensive dage giver der mulighed for at høre nærmere om både fodbold, medier og Afrika i relation til den forestående afvikling af VM.

På fodboldsiden kommer det blandt andet til at handle om udviklingstendenser i fodbolden og Danmarks modstandere, ligesom der fokus på aspekter af medier med eksempelvis et kig på sportsjournalistikkens medieudfordringer.

Derudover åbner seminaret for at få viden om det land, som danner rammen om VM-turneringen. Det gælder konkret værtslandet Sydafrika, men også det nye Afrika er på programmet.

En lang række både danske og internationale eksperter skal guide deltagerne igennem de forskellige emner. Blandt oplægsholderne kan blandt andet nævnes:

  • Andy Roxburgh, tidligere skotsk landstræner nu UEFA's tekniske direktør
  • Gerard Houllier, tidl. Træner for Liverpool og det franske fodboldlandshold
  • Alain Leiblang, FIFAs ansvarlige for Media Operations
  • Jesper Strudsholm, Politikens korrespondent i Sydafrika
  • Frits Ahlstrøm, UEFA´s tidligere pressechef
  • Morten Olsen, dansk landstræner
  • Asger Røjle, nyhedsredaktør i DR Nyheder og Japan-ekspert
  • Dragan Kosanevic, UEFA's ansvarlige for Champions League

Seminaret afholdes hos DBU i Brøndby. Prisen for deltagelse er 5816,- kr. (+moms) eller for medlemmer af Pressens Uddannelsesfond 2400,- kr. (+moms)

Kommentar

* påkrævet felt

*
*
*
Hvad er 5 gange 2?
*


Retningslinjer:
Du er meget velkommen til at kommentere denne artikel. Idrættens Analyseinstitut forbeholder sig dog ret til at afvise kommentarer, som ikke holder sig inden for emnet eller overskrider grænserne for god debattone.

Anvendelse af cookies

Idrættens Analyseinstituts hjemmesider bruger cookies for bl.a. at kunne skabe en brugervenlig og overskuelig hjemmeside. Brugen af cookies giver bl.a. informationer om, hvordan hjemmesiden bliver brugt, eller de understøtter særlige funktioner som Twitter-feeds.


Hvis du benytter siderne, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies og personrelaterede data klik her.