Fodbolden foran sundhedsudfordring

Fodbold er ikke kun for sjov eller et spørgsmål om sportslige resultater. Fodboldens sundhedsmæssige effekter er så store, at de ofte overgår løbetræning og anden målrettet træning. Samtidig tyder meget på, at fodbold er bedre til at fastholde tidligere inaktive i nye sociale netværk og på den måde holde dem ved ilden.

Det er blot nogle af resultaterne fra et igangværende dansk ledet forskningssatsning, som indtil videre har inddraget ikke mindre end 50 forskere fra syv lande.

De mange forskere har i en række forskningsprojekter undersøgt de medicinske og fysiologiske effekter af boldspil med fokus på fodbold. Dertil kommer sociologiske og psykologiske studier.

På et seminar den 2. februar arrangeret af Institut for Idræt ved København Universitet i samarbejde med Danmarks Idræts-Forbund og DBU stod en række af forskerne nærmest i kø for at gøre status på fodboldens positive effekter: 

• Både utrænede mænd og kvinder oplever stor konditionsfremgang efter 3-4 måneders fodboldtræning et par gange om ugen, som fint matcher eller endda overgår traditionel løbetræning. Kvinderne i et af forsøgene oplevede f.eks. en konditionsfremgang på 15 procent mod 10 procent hos en tilsvarende løbegruppe. 
  
  
• Fodbolden styrker med sine mange temposkift og bevægelsesformer ikke kun konditionen, men har også positiv indvirkning på bl.a. knoglestyrken, reflekserne og muskelmassen. Eksempelvis har 70-årige fodboldveteraner den samme muskelstyrke som 30-årige utrænede mænd. Samtidig ser langtidseffekten af motionsfodbold ud til at være stor – selv ved reduceret træningshyppighed. 
  
  
• De store fysiologiske effekter betyder, at fodbolden kan mindske risikoen for livstilssygdomme markant. Bl.a. viser forsøg, at to timers fodbold om ugen for patienter med let eller moderat forhøjet blodtryk effektivt sænkede blodtrykket, mens en traditionel lægelig rådgivning ikke havde nogen målbar effekt.

Mindre belastende og mere motiverende
Ud over de fysiologiske virkninger har fodbolden og flere andre boldspil nogle måske lige så vigtige psykologiske og sociale kvaliteter.

Bl.a. viser et studie, at mændene oplever mindre bekymring og anstrengelse i forbindelse med fodboldtræningen sammenlignet med en tilsvarende gruppe, der løb sammen.

Og på det sociale plan peger en undersøgelse blandt utrænede kvinder på, at holdidrætten fodbold i højere grad end den mere individuelle løbetræning formår at skabe sociale bånd mellem deltagerne og en oplevelse af leg. Omvendt fastholdt løberne deres fokus på den sundhedsmæssige gevinst, og færre valgte at fortsætte, da projektet var slut.

Ifølge Laila Ottesen og Birgitte Krustrup, der har medvirket på den sociologiske undersøgelse, er det til gengæld en særlig udfordring at få kvinderne i gang og ind i de etablerede klubber. I de hele taget bør klubberne efter de to forskeres mening i højere grad åbne sig for særlige målgrupper som inaktive kvinder.

Den samme udfordring ser lektor Peter Krustrup, der sammen med Jens Bangsbo står i spidsen for Københavns Universitets projekt om fodbold og sundhed.

”Vi har været positivt overraskede over, at selv utrænede og helt uerfarne kvinder kunne få en høj belastning gennem fodbolden, og at en del af dem faktisk fik lyst til at fortsætte. Så der er også kvinder, man vil kunne aktivere gennem boldspil. Men jeg tror, at der vil være flere mænd end kvinder, der vil tage imod et tilbud,” siger Peter Krustrup.

Fodboldklubberne skal udvikles
Spørgsmålet er blot, hvem der skal give nye målgrupper af utrænede kvinder og mænd lysten til motionsfodbold gennem de rigtige tilbud. 

Ved konferencen på Institut for Idræt sagde DBU’s formand, Allan Hansen, at DBU ’er klar’ til at løfte udfordringen, mens det stod mindre klart, hvilke tilbud fodboldklubber rent faktisk kan tilbyde i dag.

Allan Hansen erkender da også, at der i klubberne kun er ringe tradition for, at især kvinder lidt oppe i årene spiller fodbold. Men ifølge Allan Hansen vil DBU sætte fokus på området.

”Vi har nu bedt en arbejdsgruppe om at komme med bud på, hvordan vi kan implementere sundhed og fodbold. I første omgang vil vi etablere nogle pilotprojekter her til foråret, hvor vi får nogle af vores klubber til at åbne op – fx ved at stille en bane, en mand, bolde og omklædningsrum til rådighed, så folk kan komme og spille uden forpligtelser,” siger Allan Hansen.

Han frygter ikke konkurrencen fra kommercielle aktører som fitnesscentre.

”Vi tror på, at hvis vi skaber de rigtige rammer, hvor det er trygt og sjovt, så kan vi godt konkurrere med de kommercielle aktører, fordi foreningerne har nogle kvaliteter, som fitnesscentrene ikke har. De kan ikke lave det samme sociale netværk, som foreningerne kan,” mener DBU-formanden.

Bredere sundhedsvifte
Uanset hvilken rolle fodboldklubberne eller andre boldklubber får i fremtiden, ser Peter Krustrup store muligheder for, at de nye forskningsresultater vil brede ’sundhedsviften’ ud, så flere former for idræt bogstaveligt talt kan komme i spil. 

”Jeg forventer, at resultaterne vil blive i relation til den måde, man tænker forebyggelse og behandling gennem motion i Danmark. Vi kan forhåbentligt også aktivere en befolkningsgruppe af tidligere aktive, som vil få kortere vej til fysisk aktivitet, hvis de kan se, at det ikke kun behøver være tør fitnesstræning eller langdistanceløb. Vi gør paletten bredere.”