Håndbold sluger mest energi

December står i klimaets tegn, og nu har Lokale- og Anlægsfonden fået lavet beregninger, der for første gang sætter tal på, hvor stort et CO2-udslip udøverne i de mest populære idrætsgrene i haller og gymnastiksale belaster miljøet med.

Forskellene er store. Mens hver enkelt håndbold- og indendørs fodboldspiller i gennemsnit har et såkaldt CO2-aftryk på 14,1 kilo om året, er fitnessudøveren nede på cirka 5,4 kilo. Prisen som den mest grønne idræt tager yoga med blot 3,7 kilo udledning om året.

I mellemgruppen med en udledning på 9-10 kilo pr. idrætsudøver ligger idrætsgrene som tennis, badminton, kampsporter, volleyball og basketball, mens gymnasterne tegner sig for små otte kilo.

Skøjtehaller og svømmeanlæg indgår ikke i beregningerne på grund af bygningernes kompleksitet, selv om de er de største CO2-udledere på grund af deres høje energiforbrug til nedkøling af is og opvarmning af bassiner.

Lille belastning i det store regnestykke
Men heller ikke CO2 i haller er nogen enkel øvelse, understreger rapporten, der har fået titlen ’Sportsskoenes CO2- aftryk’. 

Desuden indgår CO2-udledningen fra bl.a. produktionen af sportsudstyr ikke i beregningerne, ligesom rapporten opererer med en række forudsætninger – f.eks. at udøverne i de valgte idrætsgrene i gennemsnit dyrker deres idræt en time om ugen året rundt.

Men under alle omstændigheder indikerer tallene, at det ikke batter meget i det store klimaregnestykke at lægge ketsjeren på hylden eller skifte idrætsgren for at spare ti kilo CO2.

F.eks. anslår Klima- og Energiministeriet, at det giver 17-18 gange mere at lade bilen stå og cykle eller spadsere 2,5 kilometer til arbejdet. Og samlet set skal idrættens CO2- belastning holdes op imod de cirka seks ton, som hver dansker årligt udleder via det private forbrug.

Fokus på bæredygtig idræt i strategiplan
Rapporten fra Lokale- og Anlægsfonden afspejler fondens fokus på miljø og bæredygtighed inden for idrætsbyggeriet, der blev et særligt indsatsområde i 2008. 

Et andet resultat er den første danske bog om bæredygtig idrætsarkitektur, ’Energiske faciliteter - bæredygtig idrætsarkitektur’, der skrevet af arkitekt Vibeke Grupe Larsen, og som gennemgår en række danske og udenlandske eksempler på bæredygtige idrætsbyggerier.

Samtidig har Lokale- og Anlægsfonden i sin nye strategiplan frem mod 2012 besluttet at give det bæredygtige idrætsbyggeri en endnu mere central placering. Blandt andet vil man:

• Integrere bæredygtige elementer og helhedsløsninger i sine projekter og gennemføre særlige initiativer, der skaber ’fyrtårne’. 
• Understøtte udviklingen af bæredygtige materialer og teknologiske løsninger. 
• Skærpe de byggetekniske miljøkrav i sagsbehandlingen, så fondens projekter fremstår som visionære inden for byggeriet generelt. 

Socialt udsatte boligområder
Ud over satsningen på bæredygtighed har Lokale- og Anlægsfonden i den nye strategi besluttet at gøre socialt udsatte boligområder til et nyt indsatsområde. 

Satsningen kommer efter, at Breddeidrætsudvalgets rapport ’Idræt for alle’ i foråret bl.a. pegede på behovet for en undersøgelse, der kan skabe mere klarhed over udbuddet af idræts- og bevægelsesfaciliteter i udsatte boligområder, og hvordan faciliteterne påvirker idrætsdeltagelsen.

Konkret vil fonden sætte fokus på, hvordan de fysiske rammer kan påvirke idrætsdeltagelsen, skabe mangfoldige udfoldelsesmuligheder og gode, sociale mødesteder i områderne.