Stort potentiale i samarbejde om fitnessprojekter

Hvis der overhovedet eksisterer en kontakt mellem kommunerne og de private fitnesscentre, er der i dag ofte tale om sporadiske samarbejder, som er opstået på baggrund af tilfældige personlige netværk.

Men kommunerne og de private fitnesscentre kan få stor glæde af at igangsætte mere strategiske samarbejder, hvor man i fællesskab gennemfører motions- og sundhedsprojekter for borgere med særlige behov – f.eks. overvægtige inaktive børn eller kontanthjælpsmodtagere.

Det konkluderer Idrættens Analyseinstitut i en ny rapport, der har analyseret seks eksempler på formaliserede samarbejder mellem kommuner og private fitnesscentre på sundhedsområdet.

”Når det gælder borgere uden egentlige diagnoser, er der et meget stort potentiale, og det er helt oplagt at gå i gang med flere samarbejder af den type,” vurderer den selvstændige fitness-ekspert Marina Aagaard, der sammen med Kasper Lund Kirkegaard står bag rapporten ’Mødet mellem kommuner og private fitnesscentre’.

En julegave til branchen
Rapporten er den første delrapport af to, som udspringer af projektet ’Sundhed for millioner’, der har undersøgt finess-sektorens sundhedspolitiske potentiale med støtte fra TrygFonden. 

Den anden delrapport, ’Portræt af de aktive fitnesskunder’, kortlægger de aktive fitnesskunders træningsmotiver, tilfredshed og selvvurderede sundhed ud fra en spørgeskemaundersøgelse blandt aktive fitnesskunder i private centre.

Idan offentliggjorde begge rapporter på et miniseminar, mandag den 30. november hos Dansk Erhverv på Børsen, hvor Dansk Fitness & Helse Organisation, DFHO, var vært.

Dansk Erhvervs markedsdirektør, Morten Brustad, kaldte rapporten for en julegave til branchen.

”Rapporten er nærmest et katalog over et forretningsområde for de private aktører, og et katalog for bedre forretningsforståelse i den offentlige sektor,” sagde Morten Brustad ved præsentationen.

Han håber derfor på, at rapporten vil være med til at få flere kommuner til at indlede et samarbejde med private fitness-sektor.

Mange potentialer
Rapporten opstiller en lang række praktiske anbefalinger rettet mod begge parter på baggrund af de seks caseanalyser af formaliserede samarbejder mellem private fitnesscentre og kommunerne Guldborgsund, København, Greve, Ballerup, Odense og Sønderborg. 

To af projekterne har været målrettet henholdsvis overvægtige børn og patienter, der er blevet henvist via ’Motion på recept’, mens de fire øvrige projekter har omfattet ledige, herunder også kontakthjælpsmodtagere med alvorlige sociale problemer.

Rapporten vurderer, at både den private aktør og kommunen kan opnå klare fordele ved at gå sammen, hvis det på forhånd lykkes at afstemme målsætninger og forventninger. Bl.a. kan kommunen drage nytte af de private aktørers gode faciliteter, fleksibilitet og markedsorienterede, lettilgængelige aktiviteter.

Desuden oplever mange af borgerne, som deltager i projekterne, ikke den samme klientgørelse, som i normale aktiveringsprojekter. Tværtimod kan fitnesstræningen blive et frirum og på den måde komme til at handle om andet og mere end den fysiske grundtræning.

Fitnessbranchen skal tage ved lære
Men gennemgangen af projekterne har også afdækket flere udfordringer og barrierer i de offentlig-private samarbejder. 

Mange af projekterne har eksempelvis været afhængige af ildsjæle i centrene, ligesom meget socialt tunge målgrupper eller egentlige patienter med en diagnose stiller store uddannelseskrav til instruktørerne, hvis fitnesscentrene selv skal stå for instruktionen og ikke kun lægge lokaler til.

Begge dele peger på, at der er behov for en yderligere professionalisering, kvalitetssikring og certificering af fitnessbranchen, hvis den for alvor vil i tættere samarbejde med kommunerne. En pointe, som børne- og kulturdirektør i Gladsaxe Kommune, Klaus Nørskov, hæftede sig ved som oplægsholder på seminaret i Børsen.

Tunge kommunale beslutningsprocesser
Desuden viser erfaringerne, at det kan være en lang og tung proces for fitnesscentrene at få aftaler med kommunerne. 

Her kan de kommercielle aktører både støde på lange beslutningsgange og ideologiske blokeringer, ligesom det ikke altid er indlysende, hvilke forvaltninger man skal henvende sig til.

Men som Tina Thomsen fra Helsekompagniet konkluderede i den afsluttende paneldebat på baggrund af sine erfaringer med et projekt for overvægtige børn i Ballerup Kommune.

”Når kommunen har fundet ud af, at vi leverer et troværdigt stykke arbejde med kvalitet, så er det ikke svært at få nye projekter igennem. Det svære er ar få foden indenfor.”