Inaktive vil gerne være fysisk aktive
Lidt over halvdelen af de fysisk inaktive danskere i den såkaldte KRAM-undersøgelse har et ønske om at være mere fysisk aktive i deres fritid.
Det er en af mange konklusioner i den netop udgivne rapport, som opsummerer resultaterne fra KRAM-undersøgelsen, der i 13 udvalgte kommuner satte fokus på fire sundhedsrelevante faktorer: Kost, rygning, alkohol og motion.
På motionsområdet viser undersøgelsen, at lidt over 16 procent blandt de 76.484 danskere, som besvarede undersøgelsens spørgeskema, var ’stillesiddende’ i fritiden – med en klar overrepræsentation blandt danskere med korte uddannelser.
Men undersøgelsen peger samtidig på, at der netop blandt de fysisk inaktive er særligt mange, som gerne vil være mere aktive.
Mens 53 procent af svarpersonerne med et overvejende ’stillesiddende’ fritidsliv ønsker at være mere aktive, vil kun 38 procent af dagligrygerne og 35 procent blandt svarpersoner, der ikke spiser frugt og grønt, ændre deres sundhedsvaner.
Blandt personer med et problematisk alkoholforbrug er tallet helt nede på 15 procent.
Kommunen kan hjælpe
Desuden mener over halvdelen af de stillesiddende svarpersoner, som ønsker at være mere aktive, at kommunen kan spille en aktiv rolle i at få dem i gang.
Flest peger på, at kommunen kan lave flere motionstilbud, der tager hensyn til dårlig kondition og helbredsproblemer (40 procent), men bedre oplysning om de muligheder, der allerede findes til borgerne i kommunen, står også højt på listen (30 procent).
Længere nede kommer forslag om at øge den økonomiske støtte til kommunens foreninger, lave flere motionsvenlige naturtilbud og at anlægge flere cykelstier.
Endelig afviser 44 procent, at kommunen kan hjælpe dem med at blive mere fysisk aktive.
Hver andel har et dårligt kondital
Ud over spørgeskemaundersøgelsen er der som led i KRAM-undersøgelsen også blevet gennemført 18.065 helbredsundersøgelser.
Her viser tallene på motionsområdet, at hver anden deltager i undersøgelsen har et lavt kondital, og at der ikke overraskende er store variationer, når det gælder konditionen blandt svarpersoner med forskellig uddannelseslængde.
Lavest ligger kvinder med under 10 års skolegang/uddannelse bag sig. Ikke mindre end 64 procent har ifølge undersøgelsen et lavt kondital. Bedst ligger mænd med mindst 15 års skolegang/uddannelse, hvor 40 procent har et lavt kondital.
Generelt for tallene i hele KRAM-undersøgelsen gælder dog, at de ikke nødvendigvis er repræsentative for befolkningen i de 13 kommuner, endsige for alle danskere, når det gælder de absolutte forekomster af f.eks. fysisk inaktive eller personer i dårligt form.
Undersøgelsen kan derimod give vigtig viden om forskelle mellem forskellige grupper i befolkningen.