Rekordvækst i dansk fodbold
Det går opad i dansk klubfodbold. Ikke bare i de europæiske turneringer, men også økonomisk. De seneste tal viser, at de danske Superligamandskaber heller ikke har problemer med at få omsætningen til at rulle.
Siden sidste år er den samlede omsætning blandt de tolv klubber i landets bedste række således øget fra 1,9 mia. kr. til næsten 3 mia. kr. Det er den historisk set største udvidelse af dansk fodboldøkonomi siden indførelsen af professionel fodbold i 1978. Resultatmæssigt er der dog et lille fald at spore, da klubberne i 2008 kommer ud med et samlet plus på 64 mio. kr. mod et plus på 103 mio. kr. i 2007.
Den markante udvikling på omsætningssiden skyldes blandt andet den udvidelse af forretningsområderne, som de danske ligaklubber har foretaget gennem de senere år. Men fodboldens eksponering i medier og dens status som dansk nationalsport spiller også ind.
Ud over gunstige medierettigheder er alle klubberne i dag således involveret i oplevelsesøkonomiske sideaktiviteter i større eller mindre udstrækning.
Ejendomsinvesteringer og -drift, koncerter, andre idrætsgrene og fitnesscentre er blot nogle eksempler på aktiviteter, som klubberne har taget under deres fodboldbrands. Selvom det ikke ubetinget er lykken for alle klubber at engagere sig på denne måde, har især nogle af de danske topklubber etableret sig som flerstrengede virksomheder med stor økonomisk volumen.
FCI bidrager meget
Blandt de største bidragydere til den store stigning i omsætning finder vi ikke overraskende selskabet bag FC København, Parken Sport og Entertainment A/S. På trods af stor gældstiftelse og en aggressiv investeringslyst, der i lyset af finanskrisen har fået iagttagere til at stille spørgsmål ved koncernens reelle soliditet, har indtægterne taget endnu et hop fra 1 mia. kr. i 2007 til 1,7 mia. kr. med udgangen af 2008. 33,4 mio. kr. lyder overskuddet efter skat på.
OB har også øget omsætningen i sit koncernregnskab. Fra 204 mio. kr. i 2007 til 256 mio. kr. i 2008. En stigning på godt 20 pct. Årets resultat er dog mindre prangende på godt 300.000 kr. efter skat.
AaB har den største procentvise fremgang
En markant fremgang på omsætningssiden har AaB haft. Sidste år havde koncernen en omsætning på 137 mio. kr., der i 2008 når op på 251 mio. kr., hvilket er en vækst på hele 91 pct. Udviklingen kommer hovedsageligt i stand som følge af Champions League deltagelsen, der ifølge klubbens årsberetning isoleret set har bidraget positivt med 77 mio. kr. før skat.
Uden denne indtægt ville årets resultat have været et ganske andet end de 31 mio. kr. efter skat, som udgør bundlinjen. Resten af koncernens drift har således ikke udviklet sig så gunstigt, som tallene umiddelbart giver indtryk af. Dette har blandt andet medført en slankning af organisationen.
Udviklingen betyder dog, at målt på omsætning har AaB sammen med OB overhalet den tidligere økonomiske mastodont Brøndby IF, der nu indtager fjerdepladsen i hierarkiet, hvor FCK regerer.
Økonomi og sportslige resultater hænger sammen
Det nye økonomiske landkort kan delvist aflæses i Superligatabellen, hvor OB hævede sølv i overensstemmelse med klubbens tilsvarende placering omsætningsmæssigt.
Ganske vist havde AaB problemer med at forvandle den europæiske succes til danske meritter i indeværende sæson, men noget tyder dog på, at de 'ny-rige' klubber i dansk fodbold vil gøre det sværere for eksempelvis Brøndby at dominere dansk fodbold i fremtiden, sådan som Vestegns-klubben tidligere har gjort. Konkurrencen er med andre ord skærpet, og det stiller forøgede krav til ikke bare Brøndbys, men alle klubbernes formåen.
Blandt andet er det interessant at konstatere, at klubber under eller omkring den kritiske grænse på 44 mio. kr. – som konsulentfirmaet Capacent forleden satte i DBU og Divisionsforeningens turneringsstrukturrapport som en slags mindste-grænse for en professionel fodboldklub – alle er rykket ud af Superligaen.
Det gælder både Lyngby, Horsens og Viborg. Vejle, der i år måtte se sig degraderet, havde dog en pæn omsætning på 56 mio. kr. Så i sig selv er en høj omsætning ikke nogen endegyldig forsikring mod nedrykning.
Sammenhængen mellem økonomisk styrke og sportsligt succes er dog klar, hvilket Idan tidligere har dokumenteret. Ser man over mange sæsoner vinder klubber med højest lønforbrug alt andet lige flere mesterskaber. Den sportslige rustningskamp i dansk fodbold er altså primært et økonomisk spørgsmål, om hvem der over den længste periode kan opretholde det højeste lønbudget.
Krise i 1. division
Dette kan vise sig at være et problem for ambitiøse 1. divisionsklubber, der gerne vil lege med de store. Den økonomiske polarisering mellem top og bund i dansk fodbold synes at vokse, og det er gennem denne polarisering, flere danske divisionsklubber satser mere, end de har for at være med i det fine selskab. Med finanskrisen har det kun gjort ondt værre.
Alene i 1. division er to klubber allerede gået konkurs (FC Amager & Køge BK), mens FC Kolding blev reddet på målstregen af lokale sponsorer. Senest er Frem gået i betalingsstandsning, og med en opfølgende konkursbegæring fra spillerne ser det svært ud. Flere klubber kan være på vej i den retning.
DBU og divisionsforeningens turneringsstrukturrapport peger på forskellige løsningsmodeller, og flere har understreget behovet for en drøftelse af, hvordan polariseringen og de økonomiske problemer blandt de lavere rangerende klubber kommes til livs.
Her er et strammere licenssystem én løsning, en indskrænkning af antallet kontraktklubber en anden. I forhold til eksempelvis Sverige og Schweiz har Danmark dobbelt så mange klubber med professionel fodbold.
En indskrænkning af antallet af klubber med licens til at drive professionel fodbold vil dog gøre det vanskeligere for de små klubber at komme til fadet. På den anden side kan man argumentere for, at et solidt økonomisk grundlag er nødvendigt for at skabe et stabilt fodboldprodukt for såvel spillere, sponsorer og investorer.