Temadag om fysisk aktivitet

14.05.2009

Af Ida Hagemann
SUHR’S sætter dårlig livsstil og manglende fysisk aktivitet blandt børn til debat på en temadag i slutningen af maj.

Hvordan kan børn lege sig til en sundere livsstil med mere fysisk aktivitet? Og hvordan ser fremtiden ud, hvis det stigende antal af overvægtige børn ikke bremses?

Det er et par af de centrale spørgsmål, som vil blive debatteret, når SUHR’S Professionshøjskolen Metropol slår dørene op til temadagen ’Move for kids – har de lært at sidde stille?’ den 27. maj i København.

Temadagen udspringer af verdenssundhedsorganisationen WHO’s initiativ ‘Move for Health’, hvis formål er at øge indsatsen for at redde de cirka 600.000 europæere, der hvert år anslås at dø tidligere på grund af for lavt fysisk aktivitetsniveau.

Bredt program
På dagen vil eksperter fra forskningsverdenen, WHO, Det Nationale Forebyggelsesråd, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, Ballerup Kommune og Forebyggelseskommissionen komme med teoretiske og praktiske indlæg inden for temaer som: 

  • Fremtidens motionsformer 
  • Konsekvenser af inaktivitet blandt børn og unge 
  • WHO’s markedsførings- og sundhedsstrategier 
  • Forebyggelseskommissionens netop offentliggjorte anbefalinger 
  • Den nationale indsats for at forlænge danskernes levetid 

Temadagen, der består af forelæsninger, fysiske aktiviteter og workshops, henvender sig til alle interesserede og finder sted fra kl. 9.30-16.00 i SUHR’S lokaler, Pustervig 8, København K.

Tilmeldingsfrist senest den 18. maj. 

Kommentar

* påkrævet felt

*
*
*
Hvad er 5 gange 2?
*


Retningslinjer:
Du er meget velkommen til at kommentere denne artikel. Idrættens Analyseinstitut forbeholder sig dog ret til at afvise kommentarer, som ikke holder sig inden for emnet eller overskrider grænserne for god debattone.

Anvendelse af cookies

Idrættens Analyseinstituts hjemmesider bruger cookies for bl.a. at kunne skabe en brugervenlig og overskuelig hjemmeside. Brugen af cookies giver bl.a. informationer om, hvordan hjemmesiden bliver brugt, eller de understøtter særlige funktioner som Twitter-feeds.


Hvis du benytter siderne, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies og personrelaterede data klik her.