Fokus på idræt for hjemløse

11.05.2009

Af Henrik H. Brandt
Idrætsprojekter for hjemløse og andre udsatte grupper kommer til debat på konference i København, den 17. juni

Idrættens potentiale og udfordringer i forhold til nogle af samfundets mest udsatte grupper kommer i fokus, når gadefodboldforeningen OMBOLD den 17. juni kl. 13.00-17.00 arrangerer konference om idræt for hjemløse og udsatte grupper på Københavns Rådhus.

I de senere år har en lang række kommuner og organisationer søgt at aktivere udsatte grupper gennem særlige idrætsprojekter. Organisationer som OMBOLD, Dansk Værestedsidræt med flere er vokset frem.

OMBOLD's konference sætter fokus på de mulige effekter ved at aktivere målgruppen med fysisk aktivitet og idræt og på udfordringerne ved at tilbyde idræt til hjemløse og andre udsatte grupper.

Blandt de udefrakommende talere på konferencen er Københavns overborgmester Ritt Bjerregaard (S), socialborgmester Mikkel Warming (Enh.), professor dr. med. Merethe Nordentoft og lektor Peter Krustrup, Institut for Idræt ved Københavns Universitet.

Arrangørerne håber, at såvel forskere, praktikere som politikere er interesserede i at udveksle erfaringer og debattere indsatserne på området på konferencen, der slutter med mulighed for at overvære de københavnske mesterskaber i gadefodbold på Rådhuspladsen.

Deltagelse er gratis ved tilmelding senest 10. juni. 

Kommentar

* påkrævet felt

*
*
*
Hvad er 5 gange 2?
*


Retningslinjer:
Du er meget velkommen til at kommentere denne artikel. Idrættens Analyseinstitut forbeholder sig dog ret til at afvise kommentarer, som ikke holder sig inden for emnet eller overskrider grænserne for god debattone.

Anvendelse af cookies

Idrættens Analyseinstituts hjemmesider bruger cookies for bl.a. at kunne skabe en brugervenlig og overskuelig hjemmeside. Brugen af cookies giver bl.a. informationer om, hvordan hjemmesiden bliver brugt, eller de understøtter særlige funktioner som Twitter-feeds.


Hvis du benytter siderne, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies og personrelaterede data klik her.