Fond bag idrætsiværksætter

I 2001 fik Lokale- og Anlægsfonden, som udvikler og støtter byggeri inden for idræt, kultur og fritid, idéen til at udvikle en række udendørs træningsredskaber som modstykke til fitnesscentret. De tog fat i arkitekten Hans Lyngsgaard og Olav Ballisager fra Center for Idræt på Århus Universitet, og sammen med flere eksperter udviklede de TræningsPavillonen.

Lokale- og Anlægsfonden finansierede udviklingsarbejdet af den første prototype, som stod færdig i Århus i 2002. En overdækket pavillon med en række forskellige træningsredskaber konstrueret i en kombination af galvaniseret stål og egetræ. Herefter stod Olav Ballisager og Hans Lyngsgaard pludselig med et anpartsselskab, der udvikler udendørs træningsredskaber.

Vigtige fondsmidler
Siden 2002 har virksomheden TræningsPavillonen solgt en række pavilloner til især kommuner i Danmark, og de seneste tre år har det resulteret i et overskud. Det er direktør Hans Lyngsgaard naturligvis godt tilfreds med, men han understreger samtidig betydningen af at have Lokale- og Anlægsfonden med fra starten:

”Eftersom Lokale- og Anlægsfonden tog initiativ til det her, har de jo løftet den barriere, der kunne være i at have økonomi til udviklingsarbejdet. Hvis vi skulle lave det som privat virksomhed, skulle vi jo låne et par millioner, som vi først kunne regne med at få hjem i løbet af 5-10 år. Det ville i hvert fald have gjort, at vi aldrig selv havde startet sådan noget op. Den barriere har vi heldigvis ikke haft,” forklarer han.

Lokale- og Anlægsfonden har samtidig givet tilskud til flere kommuners investeringer i træningspavilloner, hvilket især de første år også betød en del økonomisk for TræningsPavillonen.

Omstrukturering
I praksis er TræningsPavillonen en lille virksomhed med Olav Ballisager som formand, Hans Lyngsgaard som direktør på ca. trekvart tid og en række tilknyttede underleverandører og samarbejdspartnere.

Hans Lyngsgaard forklarer, at det er en lille organisation med en stor knowhow, men en begrænset viden om og interesse i større industriproduktioner. Derfor må virksomheden som følge af pavillonernes fortsatte udbredelse – også i udlandet – sandsynligvis snart ændre sig:

”I bund og grund er vi jo slet ikke virksomhedskonkurrencefolk. Vi laver det jo også, fordi det har vores interesse, og fordi vi synes, det har været sjovt at udvikle det. Vi er idealistiske amatører. I samme øjeblik vi skal til at sætte meget større produktioner i gang, så er det en anden virksomhedsstruktur, der skal til. Og så skal vi enten slå os sammen med nogen, gå i samarbejde med nogen eller købes op af nogen,” forudser Hans Lyngsgaard.

Mentalitetsændring på vej
De enkelte pavilloners succes afhænger ifølge Hans Lyngsgaard ikke mindst af placeringen:

”Der, hvor de står rigtig godt, er, hvor de er i forbindelse med en anden aktivitet. Fx i Vedbæk har vi de små pavilloner, der står nede ved stranden lige ved siden af en vinterbaderklub. Der er det vinterbadere og nogle fiskere lige ved siden af, som kommer der rigtig meget.”

Ud over placeringen ligger der også en udfordring i at vænne danskerne til at træne i offentlig bevågenhed. Der er dog tilsyneladende sket en udvikling her, siden de første pavilloner skød op:

”Vi kan høre på folk, at der er noget med dansk mentalitet, som ikke lægger op til, at man udstiller sig for andre. Det der med at træne, så alle kan se det, er en hindring, som skal overvindes. Men bare siden den første pavillon i Århus i 2002 og til i dag er der sket rigtig meget. For 15 år siden var der også nogle, der var for blufærdige til at løbe i træningstøj. Det har også ændret sig,” fortæller Hans Lyngsgaard og ser lyst på udendørs træning i fremtiden:

”Det bliver mere og mere almindeligt, at man går ud og træner. Jo flere steder, man ser det, jo tættere kommer vi på, at man betragter det på lige fod med en idrætshal. Der hjælper det, jo flere der er.”