Svensk idræt på finansloven

Den svenske regering lægger nu op til et markant brud med den skandinaviske tradition for at støtte idrætsbevægelsen gennem overskud fra statslige spillemonopoler som Danske Spil.

Et nyt regeringsforslag indebærer, at den centrale støtte til svensk idræt i fremtiden alene skal finansieres over finansloven i modsætning til i dag, hvor hovedparten af støtten kommer fra Svenska Spels overskud.

Forslaget kommer i forlængelse af en større kulegravning af svensk idræt sidste år, der lagde op til en reform af den statslige støtte. Mere konkret begrunder regeringen forslaget med, at idrætten vil blive sikret stabile indtægter i fremtiden.

”Det er godt, at vi nu får en stabil og forudsigelig finansiering af den statslige støtte til idrætten og slipper for den usikkerhed, som følger med afhængigheden af pengene fra spil,” siger den svenske kultur- og idrætsminister Lena Adelsohn Liljeroth i en pressemeddelelse.

Stærkt stigende indtægter
I de senere år har svensk idræt anført af Sveriges Riksidrottsförbund (RF) med sine specialforbund og foreninger ellers haft stærkt stigende indtægter på grund af sammenkædningen med Svenska Spel. 

Mens idrættens indtægter fra Svenska Spel frem til 2002 lå væsentligt under et grundlæggende og relativt konstant statsligt tilskud på cirka 450 mio. svenske kroner, var overskudsandelen i 2008 vokset til 834 mio. kroner. Herudover kommer en midlertidig ekstrabevilling på 500 mio. kr. om året til en særlig statslig satsning på børne- og ungdomsidræt, det såkaldte ’Idrottslyftet’, der ikke er berørt af regeringsforslaget.

Men trods udsigten til et fastlåst tilskudsniveau efter flere år med markante stigninger bliver regeringens ønske om at frakoble idrætten fra tipsmidlerne positivt modtaget i RF.

”Vi har bestemt tjent på systemet med Svenske Spels overskudsudlodning i de senere år, men meget taler for, at det vil ændre sig fremover,” siger forbundets formand, Karin Mattsson Weijber, som dog afventer, hvor stort det statslige bidrag ender med at blive.

Øget statslig kontrol med midler
Prisen for at komme på den svenske finanslov er en øget kontrol med, hvordan den svenske idrætsbevægelse anvender sine offentlige midler. 

Grundlæggende fastholder man det hidtidige armslængdeprincip, hvor den svenske stat alene formulerer den overordnede hensigt med sin støtte, mens det er op til forbund og foreninger at udmønte støtten i praksis.

Men fremover vil staten gennem evalueringer foretaget af institutionen ’Centrum för idrottsforskning vid Gymnastik- och idrottshöjskolan’ øge overvågningen af, hvordan midlerne anvendes bedømt på en række objektive indikatorer. Samtidig vil RF blive bedt om at opstille kvantitative resultatmålsætninger i sine årsrapporter.

Særligt fokus på børn, unge og elite
Også på indholdssiden lægger den svenske regering op til justeringer af den statslige idrætspolitik. 

Således understreger forslaget, at statens støtte til børne- og ungdomsaktiviteter fremover skal gå til aktiviteter, der gennemføres ud fra et såkaldt ’børnerettighedsperspektiv’, dvs. er i overensstemmelse med FN’s konvention om børns rettigheder. Bl.a. ønsker regeringen at sikre, at foreninger og forbund giver tilpassede idrætstilbud til alle børn uanset evner, køn og etnisk baggrund.

Hvordan det skal ske i praksis, får Riksidrottsförbundet til opgave udstikke retningslinjerne for. Hovedparten af de statslige midler er i øvrigt allerede øremærket til børne- og ungdomsarbejde i foreningerne, og det vil de også fremover være.

Samtidig lægger forslaget op til, at udviklingen af elitearbejdet får en højere prioritet og bliver bedre koordineret mellem Sveriges Riksidrottsförbund, det svenske handicapidrætsforbund og Sveriges Olympiske Komité. Sidstnævnte er i Sverige er en selvstændig organisation. 

I forlængelse heraf ønsker regeringen at fremme en ny eliteorganisation, som samler kompetencerne mellem de tre organisationer. En nyskabelse, som måske kan blive en slags svensk Team Danmark i organisationsregi.

Små ændringer i realpolitik
Riksidrottsforbündet hilser det velkommen, at staten nu mere udtrykkeligt støtter eliteidrætten, selv om forbundets formand, Karin Mattsson Weijber, ikke mener, at det ændrer meget på den hidtil førte politik på området.

Heller ikke betoningen af børne- og ungdomsidrætten er efter hendes vurdering udtryk for et radikalt skifte i forhold til tidligere. Dog forventer hun Riksidrottsförbundet skal skrive en henvisning til FN's børnekonvention ind i sit værdigrundlag.