Kritik af krav om høj puls

Danske gymnasieelever sveder for lidt i idrætstimerne og skal have mere fysisk grundtræning.

Det er budskabet i en ny læreplan for idræt i gymnasiet, som træder i kraft i efter sommerferien.

Her bliver det præciseret, at eleverne i hovedparten af timerne skal være ’fysisk belastede’ i minimum 20 minutter. Samtidig skal tests og vejledning undervejs være med til at sikre, at eleverne forbedrer deres fysiske kapacitet.

Den nye læreplan møder hård kritik hos formanden for Gymnasieskolernes Idrætslærerforening, Pernille Garbers, som mener, at kravene er udtryk for en urimelig detailstyring.

”Vi kan sagtens leve med præciseringen af, at eleverne skal have pulsen op i 20 minutter, for det har de allerede. Men det er jo et indgreb i undervisningsfriheden, og det er udtryk for dyb mistillid. Det er det samme som at sige, at man skal snakke engelsk i 20 minutter i hver engelsktime,” siger Pernille Garbers på Gymnasieskolernes Lærerforenings hjemmeside.

Hun ser samtidig den øgede betoning af fysisk træning som et tilbageskridt, der kan klemme fagets bredere faglige og almendannede kvaliteter til fordel for en snævrere fitnesspræget målsætning.

”Jeg synes, at ordet træning giver associationer til lærerstyret undervisning, som vi har forladt for mange år siden. Jeg synes, det er mærkværdigt, at en undervisningsminister får skrevet noget ind i en læreplan, der er et pædagogisk kvantespring tilbage i tiden," siger Pernille Garbers.

For teoretisk undervisning
Undervisningsminister Bertel Haarder begrunder den øgede betoning af fysisk grundtræning med, at idrætsundervisningen nogle steder har været for teoretisk. 

”Med den nye læreplan håber vi, at eleverne kommer til at bevæge sig mere. Nu skal eleverne have deres fysiske kapacitet forbedret samtidig med, at de kommer til at lære om god kost og motion. Det vigtigste er, at de bevæger sig og tager de vaner, de får i idrætsundervisningen, med sig videre i livet,” siger Bertel Haarder.

Han henviser samtidig til de resultater, som fitnessinstruktøren Chris MacDonald opnåede i et intensivt forløb over seks uger på Johannesskolen på Frederiksberg.

Forløbet kunne følges på DR og omfattede en række ekstra tiltag som flere idrætstimer, kostvejledning og en udenlandsrejse. Men frem for alt fik den fysiske grundtræning politisk opmærksomhed.
 
Således bad Bertel Haarder efterfølgende Chris MacDonald samt professor Bente Kiens, Institut for Idræt ved Københavns Universitet, og professor Bente Klarlund Pedersen, Rigshospitalet, om at give deres bud på, hvordan fysisk aktivitet kunne få en mere central placering i gymnasiet.

Ifølge Chris MacDonald er det også nødvendigt:

”Alt for mange børn sidder stille i timerne, og når de så skal have idræt, så rører de måske bolden en eller to gange, hvis de spiller holdspil. Selvfølgelig skal børnene også lære at være sociale og samarbejde, men de skal altså også røre sig, hvis de skal være sunde og glade,” siger han i Undervisningsministeriets pressemeddelelse.

Føler sig holdt udenfor
Til gengæld mener Gymnasieskolernes Idrætslærerforening, at det idrætsfaglige miljø i gymnasiet er blevet holdt helt uden for beslutningen om at ændre i læreplanen. 

"Undervisningsministeriet har sat gang i en demokratisk proces, hvor alle faglige foreninger får mulighed for at komme med deres bud på justeringer af læreplanerne, og samtidig laver Haarder så sådan et stunt med en enkelt læreplan,” lyder kritikken fra Pernille Garbers.

De nye krav til idrætsundervingen vil også blive indført i læseplanerne på hf-uddannelsen og det ikke-obligatoriske B-niveau i gymnasiet.