Håndboldfremtid uden håndboldhaller?
17.01.2009
Af redaktionenArkitekten Lars Aaris fra BSAA Arkitekter i Århus leverede det frækkeste vinderbud, da Lokale- og Anlægsfonden i efteråret afholdt arkitektkonkurrencen 'Nyt liv i gamle haller'. Lars Aaris vision for fremtidens centrale idrætsfacilitet i lokalområderne fjernede ganske enkelt den gamle 20 x 40 meter spilleflade. Hvis Lars Aaris har set rigtigt, vil det måske snart være slut med seniorkampe i håndbold i mange lokale håndboldhaller.
Til gengæld får hallerne større mulighed for at tilpasse sig de voksnes nye idrætsvaner med stigende fokus på individuel træning, bløde bevægelsesformer og mere plads til børnetræning og fleksible boldspil som futsal.
Lars Aaris er blot en af de interessante oplægsholdere på sporet om 'Faciliteter for fremtiden' på konferencen 'Idrættens Rum og Rammer'.
Laura Munch fra Lokale- og Anlægsfonden har for nylig analyseret kvinders særlige behov i landets idrætshaller, mens formand for Halinspektørforeningen Jørgen Mosbæk, i sit daglige virke i den grad oplever krav om, at faciliteterne ikke blot skal give plads til foreningernes faste træningstid, men også til individuelle brugere eller spontane bookinger af haltid og træningspas.
Konsulent Lars Steen Pedersen fra LSP Resolve har set på, hvad halbrugerne helt konkret efterspørger af faciliteterne i to omfattende analyser i Vejle Kommune, og planchef Per Schulze har erfaringer med at tænke idræt sammen med andre kulturelle funktioner i spændende facilitetsløsninger. Mød disse oplægsholdere og flere til på sporet om 'Faciliteter for fremtiden' på konferencen 'Idrættens Rum og Rammer' i Frederikshavn, den 24.-25. februar.