Hvem bestemmer kursen i dansk idræt?

Hvem hjælper bedst landets over 15.000 idrætsforeninger med at tilpasse sig en situation med idrætsvaner i stærk forandring, nye stærke aktører som den kommercielle fitnessbranche, pres på frivilligheden, stigende frafald blandt de unge og behov for mere tidssvarende faciliteter? Spørgsmålet er aktuelt i en situation, hvor tipsmidlerne ser ud til at falde, og de to store idrætsorganisationer, DIF og DGI, i efteråret måtte opgive deres plan om at fusionere efter modstand fra egne rækker.

Mens idrætsorganisationerne leder efter deres egne ben efter den kuldsejlede fusion, tager kommunerne i stigende grad sagerne i egen hånd. Kommunerne har fået større forvaltninger, der efter strukturreformen er stand til at løse flere af de funktioner, som foreningerne tidligere fik løst hos DIF og DGI. I øvrigt kigger kommunerne langt fra kun til foreningernes side, når der skal udvikles tidssvarende tilbud om idræt og fysisk aktivitet til borgerne.

I løbet af konferencen 'Idrættens Rum og Rammer' tager Idrættens Analyseinstitut og Lokale- og Anlægsfonden pulsen på alle de store aktører i det danske idrætslandskab.

Hård kritik af DIF og DGI
Idrætsforskeren Bjarne Ibsens nye bog 'Nye stier i den kommunale idrætspolitik' offentliggøres på konferencen den 24. februar og indgår i konferencematerialet.

Bjarne Ibsen betegnede for nylig i en kronik DIF og DGI's fusionsplaner som "et desperat forsøg på at bevare det bestående." På konferencen mødes han den 25. februar i direkte debat med DGI-formand Søren Møller og DIF-formand Niels Nygaard.

I samme debat deltager også firmaidrættens formand, Peder Bisgaard, idrætsforskeren Laila Ottesen samt ikke mindst den svenske professor Tomas Peterson, der netop har gennemført en omfattende kulegravning af den svenske idrætsmodel med én stærk idrætsorganisation. Har den svenske enhedsorganisation været i stand til at levere varen efter et årti med voldsomt stigende tildelinger fra tipsmidlerne?