Konferencereportage

Velkomst
Borgmester Lis Tribler (S), Slagelse, formand for Breddeidrætsudvalget

Lis Tribler åbnede konferencen med en kort orientering om arbejdet i Kulturministeriets Breddeidrætsudvalg og baggrunden for konferencen, der er arrangeret i samarbejde med Idrættens Analyseinstitut.

Breddeidrætsudvalget skal komme med forslag til, hvordan flere danskere kan opmuntres til at dyrke mere idræt og motion. I forlængelse heraf er det vigtigt for udvalget at afklare, hvordan og i hvilket omfang idrætten kan påtage sig samfundsnyttige opgaver, fx inden for det forebyggende sundhedsarbejde. Netop det spørgsmål er derfor temaet for konferencen.

”Som borgmester i Slagelse kender jeg de praktiske problemer, der kan være, når man skal balancere mellem på den ene side kommunernes ønsker om at inddrage idrætten i det forebyggende sundhedsarbejde – og på den anden side idrættens muligheder for at påtage sig denne opgave,” sagde Lis Tribler, der håbede, at konferencen vil kunne være med til at kvalificere debatten.

Fysisk aktivitet, social ulighed og sundhed
Oplæg ved forskningsleder Tine Curtis, Statens Institut for Folkesundhed

Tine Curtis tegnede et oversigtsbillede af, hvilken rolle fysisk aktivitet har for den enkeltes sundhed og folkesundheden ud fra de store folkesundhedsundersøgelser, der gennemføres i Danmark.

Bl.a. peger de regelmæssige ’Sundheds- og Sygelighedsundersøgelser’ på, at manglende fysisk aktivitet er den tredje eller fjerdevigtigste vigtigste risikofaktor, når det gælder hospitalsindlæggelser, sundhedsomkostninger og middellevetid. Kun rygning eller et lavt uddannelsesniveau er generelt større risikofaktorer. Samtidig ser fysisk aktivitet ud til at være en effektiv metode til stresshåndtering.

Især uddannelsesniveauet er en væsentlig udfordring i forhold til at få flere til at dyrke regelmæssig motion. Selv om alle befolkningsgrupper generelt dyrker mere motion i forhold til tidligere, dyrker næsten dobbelt så mange blandt de højtuddannede moderat eller hård motion.

”Det er det samme mønster som med rygning. Det er de højst uddannede, som tegner trenden. Det betyder, at den sociale ulighed stiger en overgang,” sagde Tine Curtis, der ikke nødvendigvis ser det som et problem, hvis det netop kun er en overgang.

Men der skal tages hensyn til de forskellige grupper, mener Tine Curtis. Foreløbige resultater fra den igangværende KRAM-undersøgelse, der undersøger 60.000 danskere med fokus på kost, rygning, alkohol og motion, peger bl.a. på, at de lavtuddannede betoner det at være sammen med andre i forbindelse med motion særligt højt.

Der tegner sig derfor et mønster, hvor det ifølge Tine Curtis er vigtigt at lave tilbud, som tager hensyn til deltagere med dårligt helbred, og hvor man er aktiv i samvær med andre.

I den efterfølgende debat understregede Tine Curtis i øvrigt, at motionsvanerne er et af de områder, hvor forældrenes vaner ikke ser ud til at være så bestemmende, og hvor det er muligt at få folk til at ændre livsstil gennem hele livet.  

Idrættens rolle
Tale ved kulturminister Brian Mikkelsen (K) 

Kulturminister Brian Mikkelsen understregede, at han har meget store forventninger til Breddeidrætsudvalgets arbejde, som skal munde ud i forslag til, hvordan især børn og unge får bedre muligheder til at dyrke idræt og motion.

Ifølge ministeren er der tale om en historisk chance, fordi regeringen med sit seneste regeringsgrundlag prioriterer idrætten meget højt. Samtidig kan arbejdet i den regeringsnedsatte Forebyggelseskommission medføre en helt ny erkendelse af idrættens potentialer på sundhedsområdet.

Brian Mikkelsen ser selv store muligheder samarbejder mellem myndigheder, idrætsforeninger og kommercielle aktører til gavn for bl.a. forebyggelsen. Men samtidig advarede han mod at overlæsse den frivillige idræt med forventninger. 

De frivillige gør allerede i dag en stor indsats til gavn for hele samfundet. Den indsats må der ikke drives rovdrift på i det forebyggende sundhedsarbejde. Desuden må man ikke glemme, at idrætten har en værdi i sig selv.

Ifølge kulturministeren er vejen frem derfor snarere at understøtte og forkæle de frivillige ledere i dagligdagen.

"Danmark skal være verdens bedste land at være foreningsleder i," sagde Brian Mikkelsen, der udtrykte forventning om, at konferencen – og senere Breddeidrætsudvalgets rapport – ville give nogle gode bud på, hvordan det konkret kan ske. 

Portræt af de inaktive
Oplæg ved Lektor, ph.d. Laila Ottesen, Institut for Idræt, Københavns Universitet

Laila Ottesen tegnede ud fra egne undersøgelser tre overordnede profiler af de inaktive:

• ’De tidligere aktive’ udgør cirka 41 procent og er som navnet antyder ikke fremmede over for at dyrke idræt. Men er bl.a. kendetegnet ved at have svært ved at få hverdagens puslespil til at hænge sammen. Mange kommer desuden oprindeligt fra foreningsidrætten. Desuden vil en faktor som deres vægt være en vigtig (motivations)faktor for denne gruppe.
• ’De motionsfremmede’ udgør cirka 44 procent og har kun dårlige erfaringer med idrætten, typisk fra skoletiden. Mange føler, at de mangler energi og overskud, og de er generelt kritiske over for værdien af det at være fysisk aktiv.
• ’De ophængte’ udgør cirka 15 procent og omfatter typisk yngre børnefamilier, som er under hårdt tidspres. De har ofte lyst til at være mere aktive, men kan ikke finde hullerne i hverdagen. De har i modsætning til 'De tidligere aktive' ikke den samme foreningserfaring og vil ofte være mere blufærdige og usikre på deres idrætslige færdigheder.

Ifølge Laila Ottesen giver de forskellige profiler samtidig forskellige bud på, hvordan man kan udvikle tilbud til de inaktive:

’De tidligere aktive’ vil i høj grad være motiverede af helbredsmæssige årsager og et ønske om at opleve aktiviteter, der giver velvære, er sjove eller foregår i et fællesskab. Som udgangspunkt er denne gruppe med sin idrætsaktive fortid relativt let at motivere, og især foreninger vil med fleksible og tilpassede aktiviteter kunne nå mange af dem, vurderer Laila Ottesen.

Tilsvarende vanskeligt er det at nå ’de motionsfremmede’. Kampagner rammer ikke denne gruppe, og motionstilbuddene må hverken kræve færdigheder eller ligne idrætten i skolen. Aktiviteterne skal også tage hensyn til deltagernes høje blufærdighed, evt. gennem lukkede hold og lokaler, ligesom det at være sammen med ligestillede kan være en motivationsfaktor. Alle disse forhold gør det vanskeligere og mere ressourcekrævende for ikke mindst foreninger at lave tilbud til denne gruppe.

Høj blufærdighedstærskel er også en faktor man må tage højde for, hvis man vil have fat i ’De ophængte’. I den forbindelse kan fleksible aktiviteter i tilknytning til institutioner og arbejdspladser være en vej frem. Det samme gælder mor-barn-idræt og andre former for familieidræt, der passer ind i en travl hverdag.

Ifølge Laila Ottesen mangler der dog generelt mere systematiske forsøg og erfaringer med målrettede indsatser over for de forskellige grupper af inaktive. Samtidig er det vigtigt at få dokumenteret, hvor meget foreningsidrætten kan løfte.

Netop foreningernes rolle blev vendt igen under spørgsmålene fra salen. Laila Ottesen så det her som en udfordring at forandre og udvikle foreningsbegrebet uden ’at smide barnet ud med badevandet’. Det vil sige at udvikle nye fleksible tilbud, eventuelt i samarbejde med det offentlige og med udnyttelse af professionel arbejdskraft, uden at underminere det frivillige arbejde. 

Lagt på den 26. februar kl. 12.30