Team Danmark kortlægger anlæg

Danmark mangler frem for alt en multiarena med plads til 12.000-15.000 tilskuere, hvis en række store internationale mesterskaber skal til landet.

I en ny opgørelse over danske elitefaciliteter, ’Danske sportsarenaer til internationale begivenheder – Elitefaciliteter i Danmark’, gør Team Danmark status over, hvilke anlæg som lever op til kravene for at afvikle mesterskaber på EM- og VM-niveau.

Og der er stadigt lang vej, før Danmark er i stand til at byde ind på en række store mesterskaber.

Blandt de indendørs idrætsbegivenheder, som det i dag ikke er muligt at afholde, peger rapporten bl.a. på VM i herrehåndbold, VM i ishockey og de store tennisturneringer. Dertil kommer udendørs idrætsbegivenheder som VM og EM i fodbold og atletik samt idrætsgrene, der kræver mere specialiserede anlæg, fx skydning, roning og kano/kajak.

Omvendt er det – eventuelt med mindre udbygninger og tilpasninger af anlæggene – muligt at afholde bl.a. EM og VM i badminton, bordtennis, brydning, volleyball, gymnastik og kvindehåndbold.

Staten bør bidrage
Selv om den store multiarena står øverst på ønskelisten, vil den ifølge Team Danmark ikke være tilstrækkelig. Staten bør også bidrage til opførelsen og/eller driften af en række øvrige såkaldte nationale anlæg inden for idrætsgrene med dansk idrætstradition. 

”Vi vurderer, at det vil være oplagt at etablere nationale anlæg eksempelvis i banecykling, roning, kano og kajak og skydning.” siger Team Danmarks formand, Carl Holst, i en pressemeddelelse, hvor han giver udtryk for ærgrelse over, at danske topatleter og tilskuere går glip af store idrætsbegivenheder på dansk jord, fordi faciliteterne mangler.

Lars Haue Pedersen, der er direktør i konsulentfirmaet TSE Consulting, mener, at Danmark har et uudnyttet potentiale. Han peger bl.a. på, at Danmark gennem opbygningen af Idrætsfonden Danamrk, i dag Sport Event Denmark, står ganske stærkt internationalt:

”Der er blevet opbygget et godt netværk og gode forbindelser og et godt ry, men nu kommer problemet, at man ikke rigtigt har noget at tilbyde. Altså hardwaren i form af en multiarena ,” siger han til Jyllands-Posten.

Behov for afbalanceret debat
Men bag diskussionen om manglen på opvisningsanlæg i international klasse gemmer sig også spørgsmålet om, hvor mange penge det offentlige skal satse på eliteidrætsarrangementer ud over de i alt 260 mio. kr., som indgår i regeringens handlingsplan for at tiltrække store idrætsbegivenheder. 

Ifølge DGI’s formand, Søren Møller, er der brug for en mere afbalanceret diskussion af, hvordan man politisk prioriteter elite- og breddeidræt i forhold til hinanden.

”Det giver ingen mening, at vi skal gå efter VM i atletik og bygge et stadion, der kun kan fyldes hvert 15. år. Der mangler realisme og fyldestgørende regnestykker, men de bliver måske ikke stillet op, fordi resultaterne vil være for dårlige. Der er en grund til, at en multiarena ikke er bygget endnu, for mange private investorer har jo arbejdet med planerne og droppet dem igen, på grund af at økonomien ikke hænger sammen,” siger han i Jyllands-Posten.

Team Danmarks rapport har fokus på de anlæggenes tekniske sider og kapacitet. Rapporten følger som sådan op på en tidligere oversigt fra 2005. Listen over beskrevne anlæg er dog udvidet til 69, ligesom flere detaljer om de enkelte anlæg er medtaget.