DGI lægger distance til DIF

DGI's formand, Søren Møller, under formandsberetningen. Foto: Thorkild Jensen.

08.11.2008

Af Søren Bang
Den store fusion i dansk idræt er lagt på is, og samarbejdet med DIF vil ikke blive udbygget mere end allerede aftalt, lød budskabet på DGI's årsmøde, hvor den idrætslige værdikamp blev genoplivet.

Opdateret den 9. november 2008
Efter sommerens tætte omfavnelse er forholdet mellem DIF og DGI kølnet mærkbart. På DGI's årsmøde i København var der hård kritik af DIF, efter at modstand mod fusionsplanerne i en række store specialforbund anført af DBU tvang DIF's bestyrelse til at opgive fusionsaftalen.

I sin beretning til de godt 300 delegerede samlet i DGI-byen krævede DGI's formand, Søren Møller, at DIF nu opgiver kravet om en enhedsorganisation og i stedet anerkender DGI som en ligeværdig partner, hvis der skal indgås nye samarbejdsrelationer mellem de to organisationer.

Med udmeldingen lægger DGI dermed luft til DIF's ønske om at intensivere samarbejdet som alternativ til den fastkørte fusion. I stedet vil DGI satse på at opbygge en tæt alliance med Dansk Firmaidrætsforbund og De Danske Skytteforeninger.

DGI står dog ved de allerede aftalte samarbejdsprojekter om foreningsfitness og idræts-SFO'er, men nye samarbejdsaftaler med DIF bliver der ifølge Søren Møller ikke tale om, før DIF klart markerer, at man ikke ser DGI som mål for en overtagelse. Ifølge DGI viste fusionsaftalens hurtige skibbrud, at en ligeværdig fusion aldrig var den reelle målsætning i flere specialforbund.

Forskelle i idrætsopfattelsen
Set gennem DGI's optik har forløbet har desuden bekræftet, at der stadig hersker markante forskelle i idrætsopfattelsen mellem DGI og nogle af DIF's store specialforbund, som kommer til udtryk i en prioritering af elite- og talentarbejdet på bekostning af den bredere idræt. 

"Mange specialforbund har blinde vinkler for den vækst, som vi andre oplever i idrætsdeltagelsen lige nu inden for den ikke-målrettede konkurrenceidræt og motionsidrætten," sagde Søren Møller i sin mundtlige beretning.

Her bebudede han samtidig, at udviklingen af det brede ungdomsarbejde i foreningerne vil være en central prioritering i DGI i de kommende fire år.

"Vi skal genopfinde ordet ungdomsarbejde og samtidig drosle ordet talentsatsning ned," lød det fra talerstolen, hvor netop fastholdelsen af de unge blev gjort til en af de største aktuelle udfordringer for foreningsidrætten.

Med Søren Møllers understregning af forskellene i synet på idrættens formål og rolle blev de tidligere værdikampe inden for idrætten genoplivet for en stund. Men det kølnede forhold mellem organisationerne er ikke koldere, end at DGI gerne holder fast i forsommerens fusionsmodel, hvis DIF's bagland senere skulle ændre holdning til den.

Ved offentliggørelsen af fusionsplanerne i juni argumenterede både DIF og DGI således for, at en fusion var det bedste svar på de udfordringer, som foreningslivet og det frivillige arbejde står over for. En uformel afstemning på årsmødet ved afprøvningen af afstemningsudstyret viste i tråd hermed, at næsten halvdelen af de delegerede stadig tror, at DIF og DGI på et tidspunkt vil gå sammen.

Politisk parløb
Idrætspolitisk er der også langt hen ad vejen enighed mellem de to organisationer.

Eksempelvis har DGI og DIF i Kulturministeriets breddeidrætsudvalg, der netop nu forbereder en sin betænkning, stillet deres egne forslag til, hvordan den brede idræt kan styrkes. Blandt andet ønsker organisationerne at sikre, at alle børn gennem skoler, institutioner og foreninger får tilbuddet om mindst syv timers idræt om ugen efter engelsk model, hvor et offentligt program til 100 mio. pund om året skal sikre de engelske børn fem timers idræt om ugen.

I forlængelse heraf nævnte Søren Møller fem yderligere idrætspolitiske initiativer, der kan styrke idrætten i Danmark:

  • Idræt for alle danskere: Frem for at satse på forskellige puljeprojekter skal der etableres et partnerskab mellem stat, kommuner og idrætsorganisationer om 'idræt for hele Danmark', der gennem mere målrettede strategier gør en indsats for målgrupper med ringe idrætstilknytning.
  • Bedre faciliteter: Regeringens kvalitetsreform skal udmøntes i bedre idrætsfaciliteter, skolegårde, gymnastiksale og mindre decentrale anlæg. Lokale- og Anlægsfonden skal have flere midler til udvikling og kvalificering af de mange investeringer i faciliteter i forbindelse med Kvalitetsfonden.
  • Ungdomsarbejde: Idrætsorganisationer skal have nyt fokus på ungdomsarbejde.
  • Idræt på og for arbejdspladsen: Arbejdspladsernes skal være med til at sikre, at medarbejderne kan være fysisk aktive.
  • Idræt og motion skal ind i planlægningen: Kommunerne bør være forpligtet til at indtænke muligheder for idræt og motion, når de udarbejder lokalplaner eller kommuneplaner.

Desuden pegede Søren Møller på, at der kan være behov for at samle den offentlige lovgivning på idrætsområdet i en foreningslov under Kulturministeriet i forlængelse af Undervisningsministeriets bebudede eftersyn af folkeoplysningsloven.


Under alle omstændigheder vil DGI kræve, at kommunerne fortsat skal være forpligtet til at yde tilskud og stille lokaler til rådighed for børn og unge.

Kritik af ledelsesstil og fusionsaftale
I den efterfølgende debat på årsmødet stod frem for alt DGI's egen håndtering af fusionsplanen i centrum. 

Blandt de skarpeste kritikere af forløbet var Sara Rosager Mortensen fra DGI Storkøbenhavn, der i processen omkring fusionen så eksempler på øget topstyring og en manglende respekt for de frivillige lederes holdninger og arbejdsform.

"I har gjort det godt. I har håndteret det professionelt – hvis vi havde været aktionærer på en generalforsamling, som skulle fusionere Danske Bank og Nordea. Men dette forum består af frivillige," lød det ironisk.

Andre erklærede modstandere af fusionsplanerne, bl.a. DGI Midtjylland, var uenige i den del af kritikken, ligesom der på årsmødet også var fortalere for aftalen med DIF. Men debatten om det mislykkede fusionsforløb viste, at der i dele af DGI findes kritikere af de senere års organisatoriske og politiske strømlining af DGI, der af nogen bl.a. opfattes som en centralisering af magten omkring formanden, hovedbestyrelsen og administrationen.

Utilfredsheden var dog ikke større, end at det højst blev til en ridse i lakken for den nuværende ledelse ved valgene til formand og næstformand. Søren Møller blev genvalgt uden modkandidat med 272 stemmer ud af 310 afgivne stemmer, mens den konstituerede næstformand, Birgitte Nielsen, blev valgt som ny næstformand med 266 stemmer. Modkandidaten, Henning Kristensen fra DGI Sydvest, fik 38 stemmer. 

Kommentar

* påkrævet felt

*
*
*
Hvad er 5 gange 2?
*


Retningslinjer:
Du er meget velkommen til at kommentere denne artikel. Idrættens Analyseinstitut forbeholder sig dog ret til at afvise kommentarer, som ikke holder sig inden for emnet eller overskrider grænserne for god debattone.

Anvendelse af cookies

Idrættens Analyseinstituts hjemmesider bruger cookies for bl.a. at kunne skabe en brugervenlig og overskuelig hjemmeside. Brugen af cookies giver bl.a. informationer om, hvordan hjemmesiden bliver brugt, eller de understøtter særlige funktioner som Twitter-feeds.


Hvis du benytter siderne, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies og personrelaterede data klik her.