Debat om sikkerhed ved kampe

07.11.2008

Af Ida Hagemann
Aarhus Universitet er vært for international konference om, hvordan myndigheder og fangrupper kan sikre fredelige afviklinger af fodboldbegivenheder.

Publikumsadfærd inden for og uden for fodboldstadions bliver sat til debat, når Institut for Idræt ved Aarhus Universitet åbner dørene til en international todageskonference med titlen ’Football Supporters & Public Order Management’ den 22.-23. januar 2009.

Konferencen fokuserer på tre hovedtemaer: sikkerhed på fodboldstadions, kontrol af fodboldtilhængere samt lovgivning og inddragelse af fans.

Med afsæt i oplæg, diskussioner og workshops er konferencens mål at komme med konkrete anbefalinger til, hvordan man sikrer en fredelig afvikling af fodboldkampe.

Eksperter fra ind- og udland
Talerlisten favner fremtrædende danske og udenlandske oplægsholdere, der vil diskutere publikums sikkerhed og lovovertrædelse ud fra sociale, politiske og finansielle perspektiver på såvel nationalt som internationalt plan. 

På listen står bl.a. Bryan Drew, direktør i UK Football Policing Unit, Clifford Stott, Aarhus Univeristet og University of Liverpool, Otto Adang, Police Academy of the Netherlands og University of Liverpool samt repræsentanter fra København og Jyllands politi.

Kontakt Jonas Havelund på jhavelund@idraet.au.dk for tilmelding.

Kommentar

* påkrævet felt

*
*
*
Hvad er 5 gange 2?
*


Retningslinjer:
Du er meget velkommen til at kommentere denne artikel. Idrættens Analyseinstitut forbeholder sig dog ret til at afvise kommentarer, som ikke holder sig inden for emnet eller overskrider grænserne for god debattone.

Anvendelse af cookies

Idrættens Analyseinstituts hjemmesider bruger cookies for bl.a. at kunne skabe en brugervenlig og overskuelig hjemmeside. Brugen af cookies giver bl.a. informationer om, hvordan hjemmesiden bliver brugt, eller de understøtter særlige funktioner som Twitter-feeds.


Hvis du benytter siderne, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies og personrelaterede data klik her.