Social skævhed i fysisk aktivitet

En dugfrisk undersøgelse, ’Børns fysiske aktiviteter i skole og fritid’, viser, at markant færre 11-årige socialt udsatte børn deltager i de idrætsaktiviteter, de kunne tænke sig, sammenlignet med øvrige børn.

Skævheden skyldes ifølge rapporten fra Statens Institut for Folkesundhed, at forældrene til de socialt udsatte børn ikke magter at støtte børnene, har ikke råd til at betale for idrætsaktiviteterne og ikke følger børnene til foreningerne.

Især socialt udsatte piger udgør en særlig risikogruppe, og når de endeligt deltager i en idrætsaktivitet, vil de helst dyrke den alene. Inaktiviteten har samtidig sat sine spor i pigernes BMI: Hvor helt op til hver femte socialt udsatte pige er overvægtig (BMI over 25), er samme tal kun hver tiende for øvrige piger.

Mere aktive i skoletiden 
Omvendt viser undersøgelsen, at især socialt udsatte drenge er mere fysiske aktive i skoletiden end øvrige. Såvel socialt udsatte drenge som piger går hyppigere til skole i modsætning til øvrige børn, som bliver kørt af forældrene eller cykler.

Men selvom socialt udsatte børn i skoletiden får kompenseret for den manglende aktivitet i fritiden, lever hver fjerde socialt udsatte barn mod hver ottende øvrige barn ikke op til sundhedsmyndighedernes anbefalinger om mindst en times fysisk aktivitet dagligt.

Optimering af tilbud 
Rapporten peger på to konkrete løsningsforslag til at øge børnenes idrætsdeltagelse.

For det første at der skabes større muligheder for forskellige former for fysiske aktiviteter i skoleregi. For det andet at man bør imødekomme socialt udsatte børns, især pigernes, ønsker om andre aktiviteter end tilbud i idrætsforeningsregi, eksempelvis ved at implementere relevante fysiske aktiviteter i løbet af de op til fire timer om dagen en stor andel af yngre skolebørn bruger i fritidsordninger.

I alt indgår 291 socialt udsatte børn i undersøgelsen mod 296 øvrige børn. Socialt udsatte børn er defineret ud fra mindst to af følgende kriterier: Barnets mor har højst fuldført 10. klasse, barnets forældre er marginaliserede fra arbejdsmarkedet, og at barnets forældre ikke lever sammen.

Rapporten er baseret på den seneste dataindsamling i perioden januar til oktober 2007 under Socialforskningsinstituttets (SFI) børneforløbsundersøgelse, der løbende belyser børns opvækstvilkår.

Forfattere til rapporten er Susanne Andersen og Karin Helweg-Larsen.