Udfordring at inddrage foreninger i sundhedscentre

Det kan være en gevinst at inddrage idrætsforeninger i det sundhedsfremmende arbejde, som udgår fra de nye kommunale sundhedscentre. Men foreningernes frivillige arbejdskraft sætter også sine begrænsninger.

Det er en af konklusionerne i en ny rapport, hvor Statens Institut for Folkesundhedsvidenskab på vegne af Sundhedsministeriet beskriver de første erfaringer med 18 kommunale sundhedscentre.

Idrættens rolle i forhold til sundhedscentrene indgår kun som en mindre del af undersøgelsen, der bredt ser på de erfaringer, de nye kommunale sundhedscentre har gjort sig, siden kommunalreformen gav kommunerne en central rolle i forebyggelsesarbejdet.

Men især i forhold til såkaldt borgerrettet forebyggelse spiller samarbejdet med idrætsforeninger og deres hovedorganisationer en rolle i flere kommuner, hedder det i rapporten med titlen ’Sundhedscentre i Danmark – organisering og samarbejdsrelationer’.

I nogle tilfælde består samarbejdet i, at sundhedscentret sikrer, at der er lokale motionstilbud tilpasset borgere med særlige behov, mens de lokale foreninger i andre tilfælde fungerer som et udslusningstilbud til borgere efter kontakt med sundhedscentret. Samarbejdet kan også blot bestå i, at idrætsforeningerne informerer om deres tilbud og deltager i arrangementer afholdt af sundhedscentret.

Samarbejdsrelationer bør udvikles
Rapporten er tilbageholdende med at give en egentlig forskningsbaseret evaluering af sundhedscentrene, som stadig er i deres opbygningsfase. 

I forhold til sundhedscentrenes samarbejde med idrætsforeningerne og andre frivillige organisationer peger rapporten dog på, at samarbejdsrelationerne bliver oplevet som velfungerende, men også som en udfordring, fordi kommunerne ikke kan pålægge de frivillige foreninger bestemte opgaver. Nogle centre oplever også, at samarbejdsprocesserne bliver længere.

Rapporten anbefaler bl.a. på den baggrund, at kommunerne vurderer, hvorledes der bedst muligt kan tilrettelægges en hensigtsmæssig styring og udnyttelse af de kompetencer og ressourcer, som private og frivillige organisationer besidder og kan tilbyde i løsningen af kommunale sundhedsydelser.