Uenighed om arven fra Beijing

Med 204 deltagende lande, 45 procent kvindelige udøvere, 4.770 gennemførte dopingkontroller, 43 verdensrekorder, et rekordstort tv-publikum og en næsten lydefri afvikling af konkurrencerne satte OL i Beijing sportsligt og organisatorisk nye standarder for verdens største sportsshow.

Til gengæld fortsætter den internationale diskussion om, hvorvidt placeringen af OL i Kina har fremmet en udvikling hen mod mere demokratiske forhold i værtslandet, som fortalerne for Beijing-legene, herunder IOC, med vekslende styrke har argumenteret for.

Den måske hårdeste dom kommer fra menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch, der har både før, under og efter legene har brugt legene til at føre en aggressiv kampagne for en styrkelse af menneskerettighederne i et-parti-staten:

"Beijing-legene har dementeret påstanden om, at disse lege er en 'kraft for det gode'. Realiteten er, at den kinesiske regerings OL-værtskab har været en katalysator for krænkelser, der har betydet massive tvangsdeportationer, en stigning i antallet af arrestationer, tilbageholdelser og chikane af kritikere, gentagne angreb på mediernes frihed og øget politisk undertrykkelse," siger Sophie Richardson, kampagneleder for Asien.

Menneskerettigheder bør være krav
Også Amnesty International retter en hård kritik af både Kina og IOC. Organisationen mener, at begge parter forpassede en anledning til fremme menneskerettighederne i verdens folkerigeste stat. 

Organisationen anerkender, at Kina i sidste ende lempede en smule på sin internet-censur under legene, men Amnesty International peger samtidig på de manglende tilladelser til at demonstrere i de officielle protestzoner og retsforfølgelsen af to kvinder i slutningen af halvfjerdserne, som ønskede at udnytte muligheden for at protestere mod en tvangsekspropriering af deres hjem før OL.

Ifølge Amnesty International bør IOC tage ved lære af legene i Kina og indføre konkrete og målbare krav til menneskerettigheder, når man vurderer fremtidige OL-ansøgninger.

"Det er på høje tid, at IOC omsætter sine kerneværdier som 'menneskelig værdighed' og 'universelle, fundamentale etiske principper' til praksis ved at gøre menneskerettigheder til en ny søjle i de olympiske lege," siger Roseann Rife fra Amnesty Internationals afdeling i Hong Kong.

IOC tror på positiv effekt
IOC har indtil nu ikke kommenteret dette forslag. I stedet forsvarede IOC-præsident Jacques Rogge ved den afsluttende IOC-session i Beijing beslutningen om at give Kina legene med henvisning til, at IOC og OL bidrager med positive forandringer på længere sigt. 

"Verden lærde mere om Kina, og Kina lærte mere om resten af verden. (…) IOC og OL kan ikke påtvinge suveræne lande forandringer eller løse alle verdens problemer. Men vi kan bidrage til positive forandringer gennem sporten. Og vi gør det. Nogle af forandringerne i Kina er indlysende i dag. Andre vil blive det med tiden," lød det fra Jacques Rogge, der mere konkret pegede på, at legene har højnet miljøbevidstheden i Beijing.

Fokus på omsætning
Den forsigtige udmelding kan tolkes som et forsøg på at placere den olympiske bevægelse uden for de mest følsomme politiske konflikter. 

Men ifølge den tyske journalist og forfatter Jens Weinreich afslører Jacques Rogges udmeldinger også, at IOC i høj grad tænker som en koncern., hvor det handler om at maksimere omsætningen. I et kritisk tilbageblik på IOC’s rolle under legene konkluderede han i det tyske nyhedsmagasin Der Spiegel:

”Rogge har forsvaret kineserne og IOC’s valg af Beijing i syv år helt ud i selvbedraget. Han lod sig føre gennem manegen af det kommunistiske partis ledelse rundt om Hu Jintao. Og han fik intet til gengæld. Han lovede først fri internet-adgang for de olympiske reportere, men afviste senere at undskylde hans brudte løfte. Han tillod, at de fælles pressekonferencer med IOC og organisationskomiteen, som egentligt skulle have fundet sted dagligt, endte som en farce og kun fandt sted sporadisk.”

Overraskende kritisk dækning
Men de afholdte pressekonferencer og den generelle dækning af legene viste også, at de vestlige medier ikke var uden bid, selv om hovedfokus naturligt lå på sporten. 

Fx kunne The Sunday Times i søndags berette, hvordan et vandledningsprojekt syd for Beijing, som skulle sikre tilførsel af tilstrækkeligt vand til OL, angiveligt har skabt en menneskeskabt tørke og fjernet eksistensgrundlaget for over 30.000 bønder.

Og herhjemme viser en undersøgelse foretaget af fagbladet Journalisten, at tre aviser, Ekstra Bladet, Nordjyske og Berlingske Tidende, mod manges forventning blev ved med at bringe kritiske historier om forholdene i værtslandet under hele OL.

”Jeg havde nok forestillet mig, at man var røget mere over i den anden grøft. Men det er fint og positivt, at medierne havde fokus på andre ting end bare sport,” konstaterer en af forhåndspessimisterne Olav Skaaning Andersen, der er tidligere sportsredaktør på DR og nu chef for Deadline, Orientering og DR2 Udland.

Beijing-OL blev derfor nok en imponerende velarrangeret sportsfest, men måske ikke det glansbillede for regimet i Kina, som nogle havde frygtet.