Innovativ netformidling af U-VM i sejlsport

10.07.2008

Af Martin Hedal
Under U-VM i sejlsport i Århus kan interesserede følge med derhjemme foran computerskærmen og aktivt deltage i diskussioner undervejs.

En af de portrætterede virksomheder i Idans projekt ’Idrættens Iværksættere’, TracTrac, er stærkt involveret i et nyskabende formidlingsprojekt af ’Youth Sailing World Championship’ i Århus den 10. til 19. juli 2008 (første sejlads er den 12. juli). Idan har fulgt projektets intense udviklingsarbejde fra dets spæde start.

Tracking og interaktivitet
Interesserede kan via internettet følge bådenes indbyrdes placeringer i sejladserne på et animeret kort over banerne ved U-VM. Sejladsen kan både følges live og som replay efterfølgende. Det har TracTrac gjort adskillige gange før ved hjælp af GPS-teknologi i idrætsgrene, der er vanskelige at formidle på grund af store geografiske afstande. Det nye i dette projekt er, at internetbrugeren aktivt kan deltage i formidlingen via live chat parallelt med trackingen og via løbende forumdiskussioner.

Modtræk til det polariserede mediebillede
Udover at servicere sejlsportsinteresserede ønsker projektets parter også at udfordre den polariserede tv-dækning af idræt, som Idan dokumenterede i rapporten ’Sport på dansk tv’. Internettet har åbnet nye muligheder på den front, og på sigt kan tracking, fora og chat også kombineres med levende billeder og diverse (interaktive) features i en helt anderledes og mere individuel formidling end den, tv tilbyder seerne.

Om TracTrac

 
 
Bag ’Sportcasting 2.0’ står Active Institute (projektansvarlig), trackingeksperten TracTrac og arrangøren Sailing Aarhus. Projektet analyseres desuden i samarbejde med MAPP-centret på Handelshøjskolen ved Aarhus Universitet.
Kommentar

* påkrævet felt

*
*
*
Hvad er 5 gange 2?
*


Retningslinjer:
Du er meget velkommen til at kommentere denne artikel. Idrættens Analyseinstitut forbeholder sig dog ret til at afvise kommentarer, som ikke holder sig inden for emnet eller overskrider grænserne for god debattone.

Anvendelse af cookies

Idrættens Analyseinstituts hjemmesider bruger cookies for bl.a. at kunne skabe en brugervenlig og overskuelig hjemmeside. Brugen af cookies giver bl.a. informationer om, hvordan hjemmesiden bliver brugt, eller de understøtter særlige funktioner som Twitter-feeds.


Hvis du benytter siderne, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies og personrelaterede data klik her.