Nyt tidsskrift inviterer bidragydere

07.07.2008

Af Søren Bang
Forum for idræt, historie og samfund inviterer til indlevering af bidrag til nyt dansk tidsskrift.

Idrætshistorisk Årbog afløses i 2009 af et nyt tidsskrift med peer-reviewed artikler, essays og debatindlæg. Som noget nyt optager tidsskriftet også artikler baseret på specialer. Tidsskriftet udgives af Forum for Idræt, Historie og Samfund.

Nu efterlyser redaktionen bidrag til første nummer af det nye tidsskrift.

Nr. 1, 2009: Temanummer om OL, politik og dansk eliteidræt
I store dele af verden ruller en hed debat om Kina, OL og menneskerettigheder. Herhjemme er debatten blandt andet kommet til udtryk i spørgsmålet om Kronprinsens IOC-kandidatur og boykotten af åbningsceremonien. 

Sideløbende er der kommet generelt mere fokus på dansk elitesports internationale resultater samt idrættens placering i oplevelsesøkonomien. Sport er i stigende udstrækning blevet business og politik, der bruges i strategisk øjemed og for at fremme særlige interesser. Med OL som omdrejningspunkt fokuseres på det nationale såvel som internationale politiske spil som dansk eliteidræt i stigende udstrækning hvirvles ind i.

Deadlines nr. 1, 2009
Indlevering af abstract (ca. 200 ord): 1. september 2008.

Indlevering af artikler til bedømmelse: 1. november 2008.

Indsend bidrag
Bidrag sendes til temaredaktør senioranalytiker Rasmus K. Storm, Idrættens Analyseinstitut, e-mail: rasmus.storm@idan.dk, Tlf: 3266 1034, hvortil eventuelle spørgsmål kan rettes.

Kommentar

* påkrævet felt

*
*
*
Hvad er 5 gange 2?
*


Retningslinjer:
Du er meget velkommen til at kommentere denne artikel. Idrættens Analyseinstitut forbeholder sig dog ret til at afvise kommentarer, som ikke holder sig inden for emnet eller overskrider grænserne for god debattone.

Anvendelse af cookies

Idrættens Analyseinstituts hjemmesider bruger cookies for bl.a. at kunne skabe en brugervenlig og overskuelig hjemmeside. Brugen af cookies giver bl.a. informationer om, hvordan hjemmesiden bliver brugt, eller de understøtter særlige funktioner som Twitter-feeds.


Hvis du benytter siderne, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies og personrelaterede data klik her.