DGI og DIF fusionerer

Dansk idræt er på vej mod en enhedsorganisation. På et pressemøde i København tirsdag annoncerede DIF og DGI, at de to organisationers ledelser er blevet enige om de store linjer i en kommende fusion.

Danske Idrætsforeninger med forkortelsen DIF er navnet på den nye organisation, som skal samle små 15.000 idrætsforeninger med cirka 2 mio. medlemmer under samme hat fra 2012.

Den formelle beslutning træffes efter planen først på de to organisationers årsmøder i foråret 2009. I mellemtiden skal en række detaljer i fusionsplanerne forhandles på plads, inden man i 2011 begynder den egentlige sammenlægning, hvis begge organisationer får grønt lys af medlemmerne.

På pressemødet sagde DIF's formand, at målet er at samle og styrke den danske foreningsidræt.

"Visionen er, at Danmark skal være det bedste land i verden at dyrke idræt i," sagde Niels Nygaard.

Både fokus på idrætsgrene og lokalt foreningsarbejde
På det organisatoriske plan sagde DGI's formand, Søren Møller, at man har ønsket tage det bedste med fra de to nuværende organisationer. Målet har været at kombinere DIF's fokus på de enkelte idrætsgrene og DGI's mere tværidrætslige og lokale udgangspunkt. 

Den nye organisation skal således:

• styrke idrætsforeningernes betydning for befolkningens deltagelse i idræt og motion
• sikre den organiserede idræt fortsat indflydelse og anerkendelse
• udvikle synergier mellem breddeidræt og eliteidræt
• sikre demokratiske og gennemskuelige beslutningsprocesser

På det lokale, horisontale plan kommer den nye organisation til at bestå af 8-12 regionalforeninger, der bl.a. får ansvaret for turneringer og stævner målrettet bredden, uddannelser og rådgivning for foreningerne samt indgåelse af lokale partnerskaber med kommuner og andre aktører.

Regionsforeningerne vil desuden tegne sig for 50 procent af de delegerede på det nye DIF's årsmøde.

De øvrige 50 procent skal komme fra DIF's nuværende 58 specialforbund, der samtidig omdøbes til idrætsforbund. Idrætsforbundene vil bl.a. få det overordnede ansvar for udviklingen af de enkelte idrætsgrene, de landsdækkende turneringer, elitearbejdet, de højeste træneruddannelser og de internationale relationer.

Disse opgaver varetager specialforbundene allerede i dag. Nyt er det til gengæld, at regionalforeningerne i vid udstrækning får ansvaret for de nuværende specialforbunds lokale aktiviteter.

Samtidig får de 12 største idrætsgrene egne regionale aktivitetsudvalg under regionalforeningerne, som skal træde ind på den plads, som specialforbundenes lokale unioner og kredse udfylder i dag. Det vil også være herfra, at foreningerne i de store idrætsgrene skal vælge delegerede til de nye idrætsforbunds årsmøder.

Har søgt opbakning hos specialforbund
Den nye struktur forudsætter dermed en større omvæltning på lokalt plan under mange af specialforbundene. Bl.a. vil de kommende regionalforeninger i Jylland skulle overtage det arbejde, som giganten Jydsk Boldspil-Union med over 160.000 medlemmer og 900 foreninger udfører i dag. 

Netop samspillet mellem regionalforeningerne og specialforbundene er da også ifølge Niels Nygaard et af de områder, som man vil skulle videreudvikle i samarbejde med DGI's nuværende landsdelsforeninger og DIF's specialforbund. Der har allerede været en uformel dialog mellem DIF og forbundene om fusionsplanerne.

"Vi har drøftet det med 14 forbund, ligesom der har været to møder med alle forbund. Ingen har sagt, at det var fuldstændigt vanvittigt. Vi har mødt reaktioner, der går fra begejstring til, at man gerne ville høre mere," siger Niels Nygaard.

"Hovedgevinsten for DIF er, at vi vil kunne støtte det lokale foreninger mere, end vi har gjort. Vi har stået i den situation at måtte tage pengene fra specialforbundene, hvis vi ville optrappe støtten til foreningerne. Vi har derfor været låst."

Foreningsidrætten under pres
Der venter nu en længere politisk proces, som både skal afklare alle detaljer i fusionen og sikre politisk opbakning til fusionen i de to organisationers mange lag. Bl.a. skal man gennemføre en række økonomiske analyser. Overordnet er målet, at regionalforeningerne, idrætsforbundene og landsorganisationen hver får rådighed over cirka en tredjedel af midlerne. Ingen sektorer skal miste penge på fusionen.

En anden væsentlig udfordring bliver at forene to forskellige organisationskulturer og historisk betingede idrætsopfattelser. Mens DIF generelt har haft et sportsligt udgangspunkt i sit arbejde, har DGI traditionelt set lagt større vægt på idrættens bredere folkeoplysende kvaliteter.

Men afstanden mellem de to organisationer er blevet mindre, samtidig med at en række strategiske udfordringer ifølge de to organisationer presser sig på:

Befolkningen efterspørger en langt bredere vifte af idræt og motion end tidligere, og den efterspørger mere fleksible organisationsformer. Der er kommet øget fokus på den professionelle idræt. Mange steder kæmper foreningerne også med utidssvarende faciliteter, samtidig med at rekrutteringen af frivillige ledere er under pres, og myndighederne i stigende grad forventer, at idrætten bidrager til folkesundhed og integration.

Sidst, men ikke mindst kræver væksten i den kommercielle idræt ifølge DIF og DGI, at man styrker foreningsidrætten ved at udvikle tidssvarende tilbud i rammer, der lægger vægt på fællesskab, udfordring og sundhed.

Netop den forøgede konkurrence fra nye aktører på idrætsområdet er ifølge de to organisationer også for et argument for, at den ny enhedsorganisation ikke vil stivne i et idrætsligt monopol.

Formandsposten står åben
Hovedsædet bliver placeret i hovedstadsområdet. Det kunne naturligt blive i Brøndby, hvor Danmarks Idræts-Forbund har til huse. 

Til gengæld er det ikke afklaret , hvem der skal sidde i formandsstolen fra 2012.

"Men her er demokratiet jo en god hjælp," sagde Søren Møller på pressemødet.