Sølvmedalje til Team Danmarks støttekoncept

I en periode, hvor der har været stor politisk fokus på eliteidræt og højere krav til medaljehøsten, løser Team Danmark sine opgaver godt, konkluderer Idans evaluering af Team Danmarks støttekonceptet for 2005-2008.

Samlet set bedømmer evalueringen den statslige eliteidrætsinstitutions arbejde og støttekoncept til en sølvmedalje, mens indsatsen for at sikre eliteudøverne socialt gennem arbejde og uddannelse får topkarakter.

På en række andre områder tegner evalueringen et mere kritisk billede af Team Danmarks rejse med dansk eliteidræt.

Stigende international konkurrence
Den vel nok største udfordring for Team Danmark og dansk eliteidræt er den øgede internationale konkurrence. 

Den internationale forskning viser således, at mange nationer afsætter stadigt flere penge til eliteidrætssatsninger, ligesom en bredere vifte af lande udvikler deres evne til at konkurrere om medaljerne.

Rationalet bag den skærpede satsning er, at internationale sportslige resultater skaber national identitet, styrker selvforståelsen og signalerer betydningsfuldhed. Eliteidrætten indeholder dermed også et politisk element.

Udviklingen sætter de danske medaljemuligheder under pres, og selvom man skal være varsom med tolke for meget på få års udvikling, viser det forøgede internationale niveau nu sin konsekvens i form svækket dansk konkurrenceevne.

Evalueringen af støttekonceptet peger her på, at en række danske paradediscipliner som badminton, sejlsport, roning, kano og kajak samt fodbold oplever forøget konkurrence og deraf dårligere resultater.

Diskussion om flere ressourcer
En logisk konsekvens af øgede internationale eliteinvesteringer og den øgede konkurrence kunne være en tilførsel flere midler for at styrke den danske position. 

Det er da også ønsket fra langt de fleste specialforbund. Men selv hvis Team Danmark får tilført flere penge, er den øgede internationale satsning på eliteidræt stadig en udfordring.

Desuden er det ikke sikkert, at der nødvendigvis skal flyde flere penge til området. Allerede nu afsætter regeringen flere midler til eliteidrætten via handlingsplanen for at tiltrække store idrætsbegivenheder til Danmark. Pengene medvirker blandt andet til at forbedre danske opvisningsfaciliteter og talentudviklingen.

Man kan dog diskutere, om det har en tilstrækkeligt effekt, og spørgsmålet er også, om man måler resultatudviklingen hensigtsmæssigt, eller om man generelt sætter forventningerne for højt i forhold til de danske forudsætninger.

Mere realistiske resultatmål
En af evalueringens hovedanbefalinger er, at den simple optælling af medaljer, der indlagt i Team Danmarks resultatkontrakt med Kulturministeriet, og som skal give et indtryk af udviklingen i den danske konkurrenceevne, bør revideres. 

I fremtiden bør der tages mere hensyn til forskellene i landenes forudsætninger, dvs. BNP, befolkningsgrundlag og eliteinvesteringer, når de danske resultater gøres op. Desuden bør Team Danmark følge udviklingen internationalt og betydningen af de forskellige idrætsgrene tættere.

En forbedret opgørelsesmetode vil medvirke til at give en bedre fornemmelse af, om de offentlige investeringer i dansk eliteidræt kommer tilfredsstillende hjem, når de holdes op mod, hvad andre nationer gør. Det siger en simpel optælling af medaljer ikke i sig selv noget om.

Behov for øget fokus på talentudvikling
Når flere lande udvikler medaljekapabilitet og øger investeringerne og effektiviserer satsningerne, er det essentielt, at den danske eliteidrætsmodel finder sine egne ben at stå på. Der skal fokuseres i forhold til, hvilke muligheder Danmark som land har i forhold til de store elitesportsnationer. 

Kigger man på den internationale forskning står det klart, at små lande bør fokusere på talentudvikling. Som lille nation kan Danmark ikke konkurrere på kvantitet – dvs. en stor befolkningsmasse - men må satse på kvalitet i talentarbejdet.

Her rejser evalueringen en væsentlig kritik af støttekonceptet. Gennemgående synes præstationsorienteringen for topeliten at have den konsekvens, at specialforbundene i deres stræben efter at leve op til de forøgede krav om medaljer, kommer til at fokusere for meget på de udøvere, der henter de støttesikrende medaljer hjem.

Dette er en kortsigtet strategi, der skaber ustabilitet i talentrekrutteringen og -udviklingen.

Hos specialforbundene møder man da også glæde over de ekstra 40 mio. kroner over fire år, som regeringen har afsat gennem sin handlingsplan. En styrkelse af talentarbejdet er essentielt, hvis dansk eliteidræt skal kompensere for den skærpede internationale konkurrence.

Gode samarbejdsrelationer og kompetent organisation
Derudover dokumenterer evalueringen, at der generelt er gode samarbejdsrelationer mellem specialforbundene og Team Danmark. Også Team Danmarks organisation og medarbejdere er ifølge specialforbundene kompetente. 

Tilfredsheden varierer dog i forhold til specialforbundenes placering i støttehierarkiet. Nogle interessenter påpeger eksempelvis, at Team Danmark i visse henseender er blevet for bureaukratisk og kontrollerende over for specialforbundene. Over en bred kam ønsker specialforbundene således mere frihed inden for støttekonceptets overordnede rammer.

Hvad angår arbejdet på det sociale og samfundsmæssige ansvarsområde, udviklingen af faciliteter, administration og forvaltning mv., bedømmer evalueringen Team Danmarks indsats som sober og seriøs.

Det betyder ikke, at der ikke er forbedringspotentiale, og alt taget i betragtning tildeles støttekonceptet som nævnt en samlet sølvmedalje i evalueringen.

Team Danmarks virke inden for støttekonceptets rammer holder således efter Idans vurdering ’international standard’, men der er et stykke vej endnu til det absolutte verdensklasse-niveau, som en guldmedalje ville udtrykke.