P1 går bag om sporten
12.05.2008
Af Henrik H. BrandtDR benytter en begivenhedsrig sommer med EM-slutrunde i fodbold, Tour de France og Olympiske lege til at se nærmere på nogle af de kommercielle og politiske dagsordener bag de store begivenheder.
Sommeren igennem sender P1 med kritikeren og kommentatoren på Weekendavisen, Klaus Rothstein, som vært en række programmer, der går mere bag kulisserne i international sport end de gængse sportsudsendelser. I den første udsendelse, tirsdag den 13. maj kl. 10.03, lægger P1 op til maj måneds store europæiske klubfinaler i fodbold med et program, der kigger nærmere på økonomien i europæisk topfodbold.
Åbningsprogrammet genudsendes den 14. maj kl. 20.03 og dagen efter kl. 00.58 og kan desuden downloades på internettet.