Kronprinsen får støttegruppe

01.04.2008

Af Søren Bang
Statsministeriet har nedsat en embedsmandsgruppe, som skal rådgive kronprins Frederik i IOC-spørgsmål.

Kronprins Frederiks IOC-kandidatur har fået regeringen til at nedsætte en koordinationsgruppe med embedsmænd fra Statsministeriet, Udenrigsministeriet og Kulturministeriet ud over kronprinsen og dennes rådgivere.

Støttegruppen skal ”informere kronprinsen om relevante politiske spørgsmål og drøfte aktuelle temaer i relation til IOC og deres eventuelle politiske aspekter,” som det hedder i en pressemeddelelse fra Statsministeriet.

På sit ugentlige pressemøde forklarede statsminister Anders Fogh Rasmussen ifølge Ritzau nedsættelsen af støttegruppen med, at man vil sikre, at der ikke bliver nogen modsætning mellem den politiske linje i Danmark og kronprinsens udtalelser og handlinger.

Indrømmer politisk betydning
Men dermed har regeringen også indrømmet, at kandidaturet er mere politisk følsomt end hidtil påstået, mener Pernille Frahm fra SF. 

”Min første reaktion var, at det må være en aprilsnar. Det kan da simpelthen ikke være rigtigt. For hvis det er alvor, så betyder det, at Statsministeriet anerkender, at vi har et problem,” siger hun til Ritzau.

Omvendt ser Socialdemokraterne nedsættelsen af gruppen som et positivt skridt.

”Vi stiller os positive i forhold til det, fordi det hele tiden har været vores opfattelse, at det måtte være et minimum, man skulle sikre fra dansk side i forhold til kronprinsens medlemskab,” siger idrætspolitisk ordfører i Socialdemokraterne, Flemming Møller Mortensen. 

Kommentar

* påkrævet felt

*
*
*
Hvad er 5 gange 2?
*


Retningslinjer:
Du er meget velkommen til at kommentere denne artikel. Idrættens Analyseinstitut forbeholder sig dog ret til at afvise kommentarer, som ikke holder sig inden for emnet eller overskrider grænserne for god debattone.

Anvendelse af cookies

Idrættens Analyseinstituts hjemmesider bruger cookies for bl.a. at kunne skabe en brugervenlig og overskuelig hjemmeside. Brugen af cookies giver bl.a. informationer om, hvordan hjemmesiden bliver brugt, eller de understøtter særlige funktioner som Twitter-feeds.


Hvis du benytter siderne, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies og personrelaterede data klik her.