Krav om politisk boykot af OL

Urolighederne i Tibet skærper debatten om Danmarks rolle og optræden ved sommerens OL i Beijing.

I en pressemeddelelse udsendt mandag forstærker regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, således sit krav om, at det officielle Danmark holder sig væk, når legene åbner den 8. august.

"Det er uhørt, at det officielle Danmark skal blåstemple det kinesiske styres overgreb på minoriteter ved at deltage i det olympiske teaterspil, og statsministeren kan ikke længere dukke sig i debatten," siger Kristian Thulesen Dahl i pressemeddelelsen.

SF og Enhedslisten opfordrer på samme vis det officielle Danmark anført af bl.a. kulturminister Brian Mikkelsen og kronprins Frederik til at blive væk fra legene.

Ingen sportslig boykot
Generelt er man dog på begge sider af Folketingssalen modstander af en sportslig boykot.

"Hvad sportsfolkene angår, bør de holde sig til, hvad andre lande gør. Man bør overveje en international boykot. Hvis den kommer, skal Danmark tilslutte sig den. Men de danske sportsfolk skal ikke tages som gidsler i en boykot," siger SF's udenrigspolitiske ordfører, Holger K. Nielsen, til Ekstra Bladet.

Den holdning over for udøvernes rolle genfinder man hos Ny Alliance, som vil rejse en forespørgselsdebat i Folketinget for at få regeringen til at belyse Kinas optræden i forbindelse med OL. Ifølge Anders Samuelsen er det dog ikke rimeligt at lægge ansvaret over på de enkelte udøvere.

"Skal Danmark boykotte må det være politikerne, der tager beslutningen, og så skal det gælde alt samkvem med Kina. (…) Hvis Danmark som sådan, både politisk, økonomisk og kulturelt beslutter sig for at stoppe sit samkvem med Kina, ja så bør danske idrætsudøvere selvfølgelig ikke rejse til OL. Det bør vi f.eks. gøre hvis Kina begår folkedrab mod tibetanerne," siger han.

Dialog er vigtigere
Både i regeringen og hos Socialdemokraterne afviser man både en sportslig og en mere symbolsk politisk boykot af OL med henvisning til, at det er vigtigere at holde den løbende dialog med Kina i gang.

Den holdning deles af Morten Kjærum, der er direktør for Institut for Menneskerettigheder, og som over for Ekstra Bladet vurderer, at sportsligt og politisk samkvem er den mest effektive måde at skabe forandringer:

"Boykot fører – med ganske få undtagelser – til det modsatte," siger Morten Kjærum, der også peger på, at OL har givet tibetanerne en platform for deres kritik.

International afvisning af boykotforslag
Ud fra samme overvejelser har de internationale menneskerettighedsorganisationer, Amnesty International og Human Rights Watch, indtil nu været meget forsigtige med at støtte forslag om boykotaktioner mod det kinesiske OL.

"Vi mener, at det er bedre at bruge anledningen til at presse den kinesiske regering til at forbedre menneskerettighedssituationen. OL vil sætte et hidtil uset spotlight på Kina og dets regerings forhold til menneskerettigheder," siger Human Rights Watch.

Samme argumenter kom til udtryk i lidt mere forsigtige formuleringer, da EU's sportsministre den 17. marts uformelt mødtes under det slovenske formandskab. Her valgte man at understrege, at OL kan bidrage til den mellemkulturelle dialog og skabe et miljø, hvor menneskerettigheder bliver respekteret.

IOC i svær balancegang
For IOC, der i 2001 trods kritik valgte Beijing foran bl.a. Paris og Toronto, er urolighederne i Tibet og den forstærkede debat om Kinas forhold til menneskerettigheder under alle omstændigheder blevet et politisk følsomt problem.

Det afspejler sig i organisationens kommentarer, der omhyggeligt undgår enhver form for direkte kritik af Kina, men samtidig prøver at komme kritikerne af menneskerettighederne delvist i møde.

I en udtalelse henviser IOC-præsident Jacques Rogge såeldes til, at IOC forventer, at Kina vil ændre sig, når landet bliver gransket af de 25.000 mediefolk, som vil dække legene.
 
"De olympiske lege er det godes kraft. De fungerer som katalysatorer for forandringer, uden at være en kur mod alle sygdomme," siger Jacques Rogge på organisationens hjemmeside.
 
Samtidig afviser han at støtte menneskerettighedsorganisationerne direkte.

"IOC respekterer NGO'ere og aktivistgrupper, og vi taler jævnligt med dem – men vi er hverken en politisk organisation eller en aktivistorganisation."

Dansk Kina-høring til april
Herhjemme sætter Amnesty International fornyet fokus på menneskerettighederne i Kina ved en høring den 8. april i Farum.

Ud over repræsentanter fra de politiske partier vil bl.a. OL-historikeren Hans Bonde og Morten Kjærum fra Institut for Menneskerettigheder deltage i debatten.