Besparelser at hente på mere cykling

FN's verdenssundhedsorganisation, WHO, har offentliggjort et sundhedsøkonomisk beregningsværktøj for cykling kaldet ’Health Economic Assessment Tool’ (HEAT for cycling).

Beregningsværktøjet kan måske blive et redskab, når danske kommuner i fremtiden overvejer, hvordan de bedst kan opfylde den sundhedsfremmende rolle, som opgave- og strukturreformen pålagde kommunerne 1. januar 2007. For hvad er værdien og den sundhedsmæssige effekt af, at danskerne cykler?

Økonomiske fordele ved fysisk aktivitet
’Health Economic Assessment Tool’ er særligt interessant i dansk sammenhæng, da beregningsværktøjet i udstrakt grad er baseret på tal fra København.

En undersøgelse fra 2000 foretaget i hovedstaden blandt ca. 30.000 mænd og kvinder viste, at cykling til og fra arbejde resulterede i 40 procents nedsættelse af dødeligheden. Det er blandt andet disse tal, som WHO nu har omsat til et anvendeligt værktøj.

En rapport udarbejdet af Syddansk Universitet for Sundhedsstyrelsen i 2005 viste desuden, at hvis 10 procent af de fysisk inaktive bliver moderat fysisk aktive, er der en potentiel gevinst på ca. 6 mia. kr. for samfundet. Derudover kunne sundhedsvæsenet opnå en potentiel nettobesparelse på ca. 2 mia. kr.

Erfaringer fra Odense
Der er allerede erfaringer med at fremme cykling i Danmark. Tilbage i 1999-2000 investerede Odense fx 20 mio. kr. i ´Projekt Cykelby’ for at skabe bedre forhold for cyklister.

Belønningen var til at tage at føle på. Byen oplevede en stigning i antallet af cyklister på 20 procent, samtidigt med at de alvorlige trafikulykker faldt tilsvarende. Evalueringen af ’Projekt Cykelby´ i Odense kunne påvise en sundhedsøkonomisk besparelse på 33 mio. kr.

Der kan med beregningsværktøjet laves beregninger på andre konkrete eksempler. Fx har Frederiksberg Kommune netop fremlagt sit cykelregnskab for 2006. 

• Cykelregnskabet viser, at Frederiksberg-borgerne mellem 10 og 84 år gennemsnitligt tilbagelagde 4,3 km på cykel om dagen i 2006. 
• I meget runde tal er der således omkring 80.000 mennesker, der hver dag cykler ca. 4 km om dagen. 

Ifølge ’Health Economic Assessment Tool’ svarer det til, at cyklingen i Frederiksberg Kommune samlet set har en nuværende årlig sundhedsøkonomisk værdi på cirka 135 mio. kroner.

Beregningsmodel til debat
Beregningsværktøjet efterlader dog også spørgsmål. Er det f.eks. rimeligt at sammenligne cyklingens positive effekter i forskellige byer, når der er så store forskelle på niveauet af luftforurening, infrastrukturelle variationer og trafikuheld? 

Der er altså mange parametre i beregningsværktøjet, der kan diskuteres, hvilket betyder, at de økonomiske gevinster bør tolkes med forsigtighed. Udviklerne af værktøjet er selv opmærksomme på dette og lægger op til debat. ’Health Economic Assessment Tool’ er således ikke tænkt som et endegyldigt svar, men et meget groft og brugervenligt forsøg på at estimere cyklingens sundhedsøkonomiske værdi.

Sundhed står højt på politisk dagsorden
Sundhed står under alle omstændigheder stærkt i tidens politiske overvejelser. Danskerne lever generelt et for stillesiddende liv. Friske tal fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at 35 procent af den såkaldte KRAM–undersøgelses deltagende mænd i tre kommuner og 43 procent af de deltagende kvinder havde et lavt kondital.

Regeringen har senest med regeringsgrundlaget lagt stor vægt på folkesundheden, og i landets kommuner har de nye forebyggelsesopgaver tilskyndet udviklingen af sundhedsstrategier og øget anvendelse af sundhedskonsekvensvurderinger. Her spiller motion og bevægelse i infrastrukturen en central rolle, og ’Health Economic Assessment Tool’ kan måske derfor blive et nyttigt redskab.