Udstilling om store arenabyggerier

21.11.2007

Af Søren Bang
En udstilling på Kunstakademiets Arkitektskole sætter fokus på en række ambitiøse danske og udenlandske multiarenaprojekter.

Landet over pibler det frem med ambitiøse arenaprojekter.

Nu sætter en udstillingen ’Feber – Sportens nye arenaer’ fokus på nogle af de arkitektoniske, økonomiske og planmæssige aspekter af de store prestigebyggerier, som for tiden ligger på tegnebrættet mange steder i Danmark og Sydsverige.

Samtidig viser udstillingen eksempler på nytænkende sportsarkitektur fra hele verden, ligesom et af verdens førende idrætsarkitekturfirmaer, HOK i London, bidrager med eksempler på deres arbejder. 

Endelig viser unge arkitekter og arkitektstuderende deres kreative visioner om idrættens arkitektur og planlægning.

Udstillingen er åben frem til den 12. december, dagligt fra kl. 12-18, i Meldahls Smedie, Kunstakademiets Arkitektskole, Danneskiold-Samsøes Allé 51 på Holmen i København. Der er fri adgang.

Bag udstillingen står Center for Idræt og Arkitektur i samarbejde med Lokale- og Anlægsfonden, Idrættens Analyseinstitut, Kulturministeriet, Sport Event Danmark og Sport Arena - Sport Öresund. 

Kommentar

* påkrævet felt

*
*
*
Hvad er 5 gange 2?
*


Retningslinjer:
Du er meget velkommen til at kommentere denne artikel. Idrættens Analyseinstitut forbeholder sig dog ret til at afvise kommentarer, som ikke holder sig inden for emnet eller overskrider grænserne for god debattone.

Anvendelse af cookies

Idrættens Analyseinstituts hjemmesider bruger cookies for bl.a. at kunne skabe en brugervenlig og overskuelig hjemmeside. Brugen af cookies giver bl.a. informationer om, hvordan hjemmesiden bliver brugt, eller de understøtter særlige funktioner som Twitter-feeds.


Hvis du benytter siderne, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies og personrelaterede data klik her.