DGI satser hårdt på sundhed

Med tre nye forslag til en styrket forebyggelsesindsats stod sundhedspolitikken i centrum på DGI på lørdagens årsmøde i København.

I sin mundtlige beretning foreslog DGI's formand, Søren Møller, at man fra politisk hold også giver en forebyggelsesgaranti ved siden af pasnings- og behandlingsgarantier. Ifølge DGI kan foreningerne ikke alene løfte den opgave.

”Det hjælper ikke noget, at vi er rigtigt gode til at få rigtigt mange mennesker til at dyrke idræt, hvis ikke også vi får skabt noget på arbejdspladsen, i hjemmet og i fritiden. Vi er nødt til at kigge på, hvordan idrætten kan implementeres i hele samfundet,” sagde Søren Møller.

Konkret foreslog Søren Møller indsatsen styrket på tre områder:

• Det skal gøres obligatorisk at indarbejde idræt, leg og bevægelse i by- og trafikplanlægningen.
• Alle nybyggerier skal indeholde idræts- og motionsfaciliteter eller bidrage til en aktivitetsfond, der kan støtte opførelsen af sådanne.
• Ved udstykning til boligområder skal der for hver 3.000 nye boliger etableres både indendørs og udendørs idrætsfaciliteter.

Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen roste i sin gæstetale ved årsmødet DGI's ambitioner på sundhedsområdet og satsningen på kommunale partnerskaber, men kommenterede i øvrigt ikke forslagene.

Giftig cocktail for foreninger
Samtidig med lanceringen af det sundhedspolitiske initiativ rejste Søren Møller advarselsflaget på vegne af den brede foreningsidræt, som han mener er under stigende pres fra to sider.

Foreningerne er på den ene side klemt af nedslidte faciliteter, som bliver mindre og mindre konkurrencedygtige med de stadig flere kommercielle fitnesscentre. På den anden side ser Søren Møller trussel i en overdreven fokusering på eliteidrætten, som bl.a. kommer til udtryk i store kommunale satsninger på opvisningsanlæg. 

Fortsætter udviklingen over de kommende år, kan det ifølge DGI blive en giftig cocktail for foreningerne og den brede idrætsdeltagelse.

”Den velfungerende del af befolkningen skal nok finde ud af at dyrke idræt på egen hånd eller i kommercielle centre. Taberne bliver børnene, de svage og foreningerne. For hvis foreningerne er fanget i nedslidte anlæg og ikke har opbakning fra de ressourcestærke, så bliver det en ond spiral, hvor vi mangler kraft til at løfte den brede, samfundsmæssige opgave,” sagde Søren Møller, der derfor mener, at DGI vigtigste mission i de kommende ti år bliver at modvirke en sådan udvikling.

Samarbejde med DIF om træningscentre
Netop den skærpede konkurrence med de kommercielle idrætstilbud har ført DGI og DIF tættere sammen i noget, der måske kan udvikle sig til en strategisk alliance. På årsmødet hilste Søren Møller et tættere samarbejde med DIF velkommen, men opfordrede samtidig DIF til at opgive sit mål om en enhedsorganisation. 

”Det åbne spørgsmål bør være, hvordan vi styrker – ressourcemæssigt og politisk – foreningsidrætten bedst muligt,” sagde Søren Møller.

Ifølge Søren Møller vil centrale strategiske områder som uddannelser, faciliteter og kommunale partnerskaber ikke være områder, hvor DGI vil gå i partnerskab med DIF - og slet ikke så længe DIF har en egentlig fusion som målsætning.

Til gengæld er konkurrencen fra den kommercielle fitness-sektor så hård, at DGI er klar til at diskutere med DIF, om man i fællesskab kan gå ind og styrke udbygningen af foreningsdrevne træningscentre for at styrke den organiserede idræt, selv om træningscentrene i høj grad er en DGI-opfindelse.

”Udviklingen går meget stærkt, og det er vigtigt, at vi får mange centre. Derfor er det rigtigt at drøfte det som et område, hvor man kan sætte et samarbejde i gang,” sagde Søren Møller under debatten.

DIF er klar til fælles indsats
DGI får næppe svært ved at få en aftale på plads med DIF. Også her ser man med bekymring på udfordringen fra de kommercielle fitnessudbydere, og ifølge DIF's næstformand, Preben Staun, der overværede årsmødet, er vejen åben for et partnerskab på fitnessområdet. 

”Vi forventer, at der snart kommer et samarbejde op at stå mellem DIF og DGI,” siger Preben Staun, der håber, at antallet af nye foreningsdrevne fitness- og træningscentre kan blive fordoblet gennem et samarbejde mellem de to idrætsorganisationer.

I dag giver DGI årligt 10 foreninger, som ønsker at indrette træningscentre, tilbud om bl.a. lån og rådgivning. Et antal, som altså kan stige til 20 foreninger om året, hvis de to organisationer vælger gå i samarbejde om at udbygge DGI's nuværende model.

Nyt integrationsinitiativ fra kulturministeren
Også kulturminister Brian Mikkelsen lancerede i sin hilsen til årsmødet et nyt initiativ: En pulje på fem millioner kroner, som fra næste år skal øremærkes til såkaldte sportscamps i sommermånederne. 

Ambitionen er i samarbejde med lokale foreninger og de store idrætsorganisationer at skabe flere idrætstilbud om sommeren til børn og unge i socialt udsatte boligområder.

”Vi skal have udviddet det nuværende SSP-samarbejde til også at omfatte foreningerne. Man kunne kalde det et SSPF-samarbejde. For vi kan se, at vi har problemer i sommerferieperioden, hvor foreningerne ofte lukker ned, og hvor vi oplever en stigende tendens til kriminalitet, til overfald og til rodløshed,” sagde kulturministeren.

Efter planen skal pengene komme fra de såkaldte satspuljemidler, hvis fordeling bliver afgjort efter valget.

Advarsler mod topstyring
Mens der blandt de delegerede på årsmødet generelt var opbakning til tilnærmelserne mellem de store idrætsorganisationer og DGI's politiske prioriteringer, advarede enkelte også mod at undervurdere de vanskeligheder, der kan opstå, når foreningerne med deres frivillige trænere og ledere skal omsætte DGI's kommunale partnerskaber til handling. 

Fx pegede Jan Toftegaard Støckel fra DGI Fyn på, at det generelt er meget vanskeligt at binde frivilligt drevne foreninger ind i forpligtende samarbejdsaftaler med offentlige myndigheder, og at der er brug for flere ressourcer og et udviklingsarbejde, hvis foreningerne skal kunne løfte de partnerskaber, som DGI's landsdelsforeninger og kommunerne indgår på idrætsområdet.

Advarslen faldt i tråd med andre indlæg, som udtrykte bekymring for, at de senere års store politiske og organisatoriske ændringer i DGI har skabt en øget topstyring i organisationen. Søren Møller afviste krikken og advarede mod, at DGI bliver fanget i en 'hensynsbetændelse', som blokerer for udviklingen af nye tilbud, som både matcher foreningerne ønsker og de forventninger, moderne mennesker har til fleksible idrætstilbud.

Samtidig afviste han frygten for, at DGI sundhedsinitiativer undergraver de traditionelle foreningsværdier. De skal snarere opfattes som en ekstra dimension i forlængelse af foreningernes tilbud om fællesskab og kompetenceudvikling.