Ringe effekt af megaevents
Det økonomiske argument for at satse på store sportsevents er ikke overbevisende, selv om det ofte vejer meget tungt, når politikere beslutter sig for store arenabyggerier eller ønsker at skabe opbakning til ansøgninger om OL og andre store mesterskaber.
Det blev endnu engang slået fast på konferencen Play the Game, der mandag formiddag satte fokus på effekten og betydningen af store sportsarrangementer.
Og den er beskeden målt med traditionelle økonomiske målestokke, slog den tyske økonom Markus Kurscheidt fast ud fra egne undersøgelser af Tysklands værtskab for VM i fodbold.
VM i fodbold er efter alle målestokke en megaevent, men tilstrømningen af turister og andre umiddelbare effekter medførte kun en stigning i landets BNP på 0,13 procent. Det billede går igen i forventningerne til EM i Schweiz til næste år. Her forventer man en stigning på 0,14 procent.
Talstørrelser, som Markus Kurscheidt kaldte peanuts i det store samfundsøkonomiske regnestykke.
Ingen mirakelmedicin
Han advarede derfor mod at se megaevents som en mirakelmedicin, der kan forbedre et lands eller en regions økonomi afgørende. Der er et kæmpe gab mellem de store gevinster, fortalerne for megaevents ofte lover, og de effekter, som man rent faktisk kan dokumentere i dag.
Det betyder dog ikke, at de store events er uden betydning, og at man ikke skal forsøge at skabe en så stor effekt som muligt, mener Markus Kurscheidt.
”Der er økonomiske effekter, men de er ikke store. Effektiv management er afgørende. Det samme er en planlægning, som rækker ud over selve eventen,” konkluderede Markus Kurscheidt, der bl.a. nævnte de tyske folkefester uden for stadionerne under VM som en vigtig nyskabelse, der kunne aflæses i det samfundsøkonomiske regnestykke.
Således viser Kurscheidts undersøgelser, at cirka 40 procent af den tyske turismeomsætning fra udenlandske turister, som rejste til VM i fodbold, kom fra fodboldfans, der ikke havde billetter til selve kampene, men fulgte dem på storskærm udenfor.
På samme måde kan teknologisk innovation i tilknytning til store events – som det elektroniske billetsystem udviklet til fodbold-VM – have en positiv betydning. Det samme gælder de sociale og brandingsmæssige effekter af store begivenheder, som der er kommet større politisk fokus på i takt med, at man er blevet mere bevidst om de ringe direkte økonomiske gevinster.
Usunde globale kapløb om megaevents
Men hvor stor effekten er på sådanne områder, er der stadig begrænset viden om. Desuden kan prestigen omkring de store events og den globale konkurrence om dem skygge for udviklingen af mere effektive udnyttelser af store events.
Markus Kurscheidt frygter således, at kampen om de store events i fremtiden bliver et kapløb mellem byer og lokale kommercielle interesser, der er villige til at betale stort set hvad som helst for at vinde et bud.
”Det vil være døden for effektiv styring af de store begivenheder,” som han formulerer det.
Den brede idræt overses let
En anden risiko er, at 'bløde' programmer i tilknytning til store events kommer i klemme, når finansieringen af en megaevent som OL skal sikres.
Det har netop været tilfældet i forbindelse med Londons OL-værtskab i 2012, hvor de centralt afsatte midler til udviklingen af den brede idræt er blevet beskåret med 560 millioner pund for at dække hullerne i de olympiske budgetter, og hvor det står tilbage med at udvikle centrale initiativer, der kan øge idrætsdeltagelsen i forlængelsen af OL.
En udvikling, som ifølge James Stibbs, leder af det engelske Central Counsil for Physical Recreation, står i skærende kontrast til politiske ønsker om netop at bruge OL til at løfte den brede befolknings idræts- og motionsdeltagelse.
Omvendt forventer de schweiziske arrangører af EM i fodbold til næste år at kunne anvende arrangementet til at styrke den brede deltagelse ved at øge bevillingerne til en række bredt orienterede programmer rettet mod især børn og unge.