Ny uddannelse i sportsevents

23.10.2007

Af Søren Bang
Sport Event Danmark udbyder sammen med DIF en ny uddannelse i eventmanagement rettet mod både frivillige og ansatte inden for idrætten.

En ny uddannelse, Idrættens Eventmanagement Uddannelse, vil nu kvalificere arbejdet med at tiltrække og afvikle store internationale sportsevents i Danmark som den første af sin art.

Bag uddannelsen står Sport Event Danmark (tidligere Idrætsfonden Danmark) i samarbejde med Danmarks Idræts-Forbund. Målgruppen er frivillige og ansatte inden for specialforbund og klubber, kommuner og sportsarenaer, der arbejder med tiltrækning, planlægning, afvikling og markedsføring af større internationale sportsevents.

Uddannelsen ligger i forlængelse af regeringens handlingsplan for tiltrækning af internationale idrætsbegivenheder og skal som sådan være med til at professionalisere arbejdet med store internationale mesterskaber og andre former for sportsevents på dansk grund.

Blandt de eksterne undervisere er de i eventsammenhæng kendte navne Christian Have, direktør i Have PR & Kommunikation, samt Lars Haue-Pedersen, direktør hos TSE Consulting, Lausanne.

Uddannelsen, der løber over tre moduler af halvandens dags varighed, har plads til 25 kursister og gennemføres i første halvdel af 2008. 

Kommentar

* påkrævet felt

*
*
*
Hvad er 5 gange 2?
*


Retningslinjer:
Du er meget velkommen til at kommentere denne artikel. Idrættens Analyseinstitut forbeholder sig dog ret til at afvise kommentarer, som ikke holder sig inden for emnet eller overskrider grænserne for god debattone.

Anvendelse af cookies

Idrættens Analyseinstituts hjemmesider bruger cookies for bl.a. at kunne skabe en brugervenlig og overskuelig hjemmeside. Brugen af cookies giver bl.a. informationer om, hvordan hjemmesiden bliver brugt, eller de understøtter særlige funktioner som Twitter-feeds.


Hvis du benytter siderne, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies og personrelaterede data klik her.