Equinox i kraftig ekspansion

Den islandskejede fitnesskæde Equinox ekspanderer kraftigt og udvider med tre store fitnesscentre i 2008. Snart vil kæden tælle 19 fitnesscentre og være den næststørste kæde målt på antal centre.

Allerede den 5. januar 2008 åbner fitnesskæden Equinox et stort fitnesscenter på 2.600 kvadratmeter i Odense. Nu løfter de islandske ejere af kæden sløret for yderligere tre andre fitnesscentre, som åbner i løbet af det kommende år.

De tre nye centre kommer ifølge fitnesskædens hjemmeside til at ligge i hhv. Esbjerg, Taastrup og Horsens. Derved bliver kædens geografiske spredning langt større end i dag, hvor centrene primært er koncentreret i Øst- og Nordjylland.

Store centre
I Esbjerg bliver der tale om et større fitnesscenter på i alt 2.600 kvadratmeter med både wellness- og fitnessaktiviteter. Centeret kommer til at ligge i Esbjerg midtby og åbner i fjerde kvartal 2008. I Taastrup åbnes i tredje kvartal 2008 fitnesskædens andet center på Sjælland. Centeret skal tage den hårde kamp op mod andre dominerende fitnesscentre i hovedstadsområdet, hvor både fitnessdk og SATS allerede sidder tungt på markedet. 

I Horsens, hvor Equinox i forvejen har et center, vil fitnesskæden i alt komme til at råde over ca. 5.000 kvadratmeter og vil således være den førende fitnessudbyder i byen.

Samtidig gjorde ejerne af Equinox det klart, at de stræber mod hele 25 centre inden udgangen af 2009. Foreløbig er kæden godt på vej mod målet med de tre nye centre. 

Kommentar

* påkrævet felt

*
*
*
Hvad er 5 gange 2?
*


Retningslinjer:
Du er meget velkommen til at kommentere denne artikel. Idrættens Analyseinstitut forbeholder sig dog ret til at afvise kommentarer, som ikke holder sig inden for emnet eller overskrider grænserne for god debattone.

Anvendelse af cookies

Idrættens Analyseinstituts hjemmesider bruger cookies for bl.a. at kunne skabe en brugervenlig og overskuelig hjemmeside. Brugen af cookies giver bl.a. informationer om, hvordan hjemmesiden bliver brugt, eller de understøtter særlige funktioner som Twitter-feeds.


Hvis du benytter siderne, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies og personrelaterede data klik her.