500 motionsruter åbner i hele landet
09.09.2007
Af Søren Bang500 nye motionsruter skal inspirere flere danskere til en løbe- eller travetur i det fri. De 500 ruter, der er fordelt rundt i hovedparten af landet kommuner, konkurrerer samtidig om at blive kåret til landets bedste motionsrute af brugerne.
Initiativet er døbt 'Kom i gang Danmark', og målgruppen er ikke mindst danskere, som dyrker lidt eller ingen motion. Motionsruterne er derfor let tilgængelige, ligesom der er lagt vægt på, at de skal være alsidige, smukke, udfordrerne og sjove at bevæge sig rundt på.
Bag "Kom i gang Danmark' står DR og motionskampagnen 'Gang i Danmark', der er igangsat af Indenrigs- og Sundhedsministeriet i samarbejde med TrygFonden.
Ruterne er udvalgt af klubber under Dansk Atletik Forbund og åbner officielt søndag den 16. september kl. 11. Her vil man på udvalgte ruter møde fysioterapeuter og erfarne motionister.
Samtidig åbner DR mandag den 10. september et ny hjemmeside om motion med gode råd om, hvordan man kommer i gang med træningen. De nye motionsruter med beskrivelser og kort kan man finde på Gang i Danmarks hjemmeside.