UCI-præsident klar til Play the Game

09.08.2007

Af Henrik H. Brandt
Præsidenten for det internationale cykelforbund, Pat McQuaid, vil diskutere cykelsportens dopingproblemer på den dansk organiserede Play the Game-konference i Reykjavik til oktober.

Doping er kun et blandt flere temaer på den danskorganiserede Play the Game-konference i Reykjavik i dagene 28. oktober – 2. november, men efterhånden som programmet og talerlisten falder på plads, ser det ud til, at dopingproblematikken vi blive belyst og debatteret fra adskillige spændende vinkler på den kritiske internationale idrætskonference for forskere, medier og idrætsledere, .

Senest har præsidenten for det internationale cykelforbund (UCI), ireren Pat McQuaid, accepteret en invitation fra Play the Game til at diskutere cykelsportens fremtid i lyset af de dramatiske dopingaffærer under sommerens Tour de France.

Et andet spændende navn på talerlisten bliver australieren Michael Ashenden, som er projektkoordinator for en international arbejdsgruppe, der arbejder med at finde strategier til bekæmpelse af bloddoping i sport.

Play the Game finder sted kort før den internationale antidopingorganisation WADA’s verdenskonference om doping i Madrid, og der bliver rig lejlighed til at vende dopingproblemerne med såvel WADA’s afgående præsident, IOC-medlemmet Dick Pound, WADA-generalsekretær David Howman samt den italienske antidopingforkæmper Sandro Donati.

Også de bogaktuelle danske forskere Verner Møller og Ask Vest Christiansen vil sammen med en række internationale forskere med vidt forskellige tilgange til doping i sporten puste liv i debatten i Reykjavik.

Dopingforskere i Århus
Allerede onsdag og torsdag den 15. og 16. august uge kan den danske offentlighed få afløb for de seneste ugers intense dopingdebat. 

Center for Idræt i Århus tyvstarter på fremtiden i de helt nye bygninger på Dalgas Avenue 4 vært for konferencen 'Doping and Public Health'. Konferencen arrangeres i samarbejde med Det Internationale Netværk for Humanistisk Doping Forskning (INHDR), der er hjemmehørende ved centeret.

Arrangørerne har samlet en række af verdens førende humanistiske dopingeksperter, der hver især fremlægger deres perspektiv på emnet doping og dens konsekvenser for folkesundheden.

Der er fortsat et begrænset antal pladser til rådighed på konferencen i Århus.

Kommentar

* påkrævet felt

*
*
*
Hvad er 5 gange 2?
*


Retningslinjer:
Du er meget velkommen til at kommentere denne artikel. Idrættens Analyseinstitut forbeholder sig dog ret til at afvise kommentarer, som ikke holder sig inden for emnet eller overskrider grænserne for god debattone.

Anvendelse af cookies

Idrættens Analyseinstituts hjemmesider bruger cookies for bl.a. at kunne skabe en brugervenlig og overskuelig hjemmeside. Brugen af cookies giver bl.a. informationer om, hvordan hjemmesiden bliver brugt, eller de understøtter særlige funktioner som Twitter-feeds.


Hvis du benytter siderne, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies og personrelaterede data klik her.