Spillekrigen raser på højtryk
05.07.2007
Af Henrik H. BrandtMens EU-Kommissionen endnu overvejer, om den skal trække den danske stat for EF-Domstolen i spørgsmålet om lovligheden af Danske Spils monopol på spil herhjemme, trak Kommissionen i sidste uge også Sverige og Frankrigs monopoler nærmere et sagsanlæg ved EF-Domstolen.
Talsmand Oliver Drewes fra EU-Kommissionens generaldirektorat for det indre marked oplyste torsdag til idan.dk, at Kommissionen fortsat vurderer den danske stats svar på den såkaldte begrundede udtalelse, som blev sendt til Danmark i marts i år.
I den begrundede udtalelse påpeger Kommissionen konkrete forhold, som skal ændres i den danske spillelovgivning og giver en frist på to måneder. Danmarks regering fastholder dog i sit (fortrolige) svar, at den danske spillelovgivning er lovlig, og ifølge Oliver Drewes gransker Kommissionen nu det danske svar. Først ud på efteråret afgør Kommissionen, om den skal indlede næste skridt: En sag mod Danmark ved EF-Domstolen.
Svensk sag genåbnet
Danmark er blot et af mange lande, hvor EU på samme måde betvivler, at de nationale monopoler primært har til formål at tage sociale hensyn og begrænse spil og økonomisk kriminalitet. Kommissionen ser snarere monopolerne som redskaber for ulovlig skatteinddrivelse og statsstøtte til skade for en legal, privat spilleindustri fra andre EU-lande som eksempelvis Storbritannien eller Malta. Kommissionen har en halv snes åbne sager mod medlemslande p.t., og i sidste uge kom også Sverige tilbage i fedtefadet, da Sverige og Frankrig som Danmark fik en såkaldt begrundet udtalelse.
Svenskerne undslap den skæbne i marts med et signal fra landets nye finansminister, Anders Borg, om at en kommende liberalisering var nært forestående. Nu ser det dog ud til, at den svenske minister med årlige indtægter på ca. 5 mia. sv. kr. fra Svenska Spel alligevel hellere vil beskytte landets spillere og landets indtægter fra spil ved hjælp af en skærpet annoncelovgivning og en lovgivning, der ikke gør det attraktivt for private spilleselskaber at etablere sig i Sverige.
Få dage før EU-Kommissionens skridt havde den svenske regering iværksat en såkeldt udredning af spillemarkedet, der skulle belyse skadevirkningerne af spil med hensyntagen til den teknologiske udvikling og EU-reglerne. For mindre end to år siden iværksatte den foregående regering en lignende udredning ved skatteeksperten og forvaltningsdomstolspræsidenten Jan Francke, der nåede fem til, at den svenske lovgivning ikke var kompatibel med EU-retten, inden hans arbejde blev stoppet. Nu har den nye regering så iværksat en lignende udredning med deadline næste år. Denne gang skulle der være en chance for et mere monopolbevarende resultat. Den udpegede 'udreder' er chefjurist hos politimyndigheden i Stockholm, Jan Nyrén, der tidligere var chefjurist hos den svenske spillemyndighed, Lotteriinspektionen.
Finland risikerer lige som Danmark en sag ved EF-domstolen. Her har regeringen nu nedsat et udvalg, der med udgangspunkt i monopolet skal modernisere landets spillelovgivning, så den kommer bedre på linje med EU-retten.
Norsk automatbøvl
Norge vandt for nylig en sag ved EFTA-domstolen, som senere blev stadfæstet ved Højesteret. Sagen gav den norske regering ret til at indføre monopol på automatspil for at beskytte landets borgere mod ludomani. Tiltaget vil koste en række idrætsklubber- og organisationer store indtægter fra automaterne. Bruttoomsætningen på spilleautomater i Norge har tidligere været helt oppe på over 35 mia. norske kr. om året, og debatten om de sociale bagsider af spil på automater har været ophedet. Så ophedet, at op mod halvdelen af landets kommuner nu forsøger at slippe for at opstille spilleautomater fra det kommende automatmonopol hos Norsk Tipping. Fra at være en sag om at forbyde de ’onde’ private spilleautomater, handler den norske stats opdrag altså nu om, at kommunerne skal tvinges til at opstille de ’venlige’ nye spilleautomater fra Norsk Tipping...
I Frankrig har myndighederne taget utrolig hårdt fat med fængslinger og dramatik for at beskytte de nationale spilinteresser. Repræsentanter for udenlandske spilleselskaber blev i fjor arresteret, og tre af landets førende fodboldklubber har mistet deres trøjesponsorater med udenlandske spilleselskaber med licens i andre EU-lande. Det franske finansministerium har årlige indtægter for ca. 3,3 mia. euro fra spil, heraf kommer alene 600 mio. euro fra hestesportsmonopolet, PMU, som med pengene i praksis holder liv i den franske hestesportsindustri.
Beløbsmodtagere i offensiv
Mens den juridiske krig raser i EU er flere af de største beløbsmodtagere fra tipsmidlerne herhjemme, herunder DIF, DGI og Dansk Boldspil-Union, gået sammen om at udgive folderen ’Spil i Danmark – et notat om spilleområdet set fra beløbsmodtagernes synspunkt’. I notatet, som DGI og DIF for tiden benyter flittigt over for Folketingets skatteordførere, åbner beløbsmodtagerne for en liberalisering af markedet, hvis staten fortsat regulerer markedet stramt, men beløbsmodtagerne forudser, at staten derved vil miste indtægter.
Men samtidig gør beløbsmodtagerne opmærksomme på, at den nuværende situation med massiv annoncering for udenlandske spilmodtagere uden, at staten for alvor griber ind ”langsomt vil udhule Danske Spils position og indtjening’. Derfor foreslår beløbsmodtagerne, at staten i langt højere grad begynder at håndhæve annonceforbuddet for spiludbydere uden licens i Danmark.
Verdensmarkedet vokser fortsat
Dertil kommer ønsket om en yderligere stramning af den danske spillelovgivning, så de anslået 250.000 danskere, der allerede har åbnet en konto til spil hos udenlandske udbydere via nettet, ikke længere vil kunne overføre penge. Et lignende forbud blev i fjor indført i USA, der ved at forbyde betalingsoverførsler til udenlandske spiludbydere beskytter den hjemlige spilleindustri. Tiltaget har bragt USA på alvorlig kant med verdenshandelsorganisationen WTO og i øvrigt også med EU-Kommissionen.
Det internationale revisionsfirma PricewaterhouseCoopers (PWC) anslog for nylig i en rapport om den internationale medieindustri det globale spillemarked til at være på 101,6 mia. dollars i 2006. Trods det seneste års restriktive tiltag mod online-spil i USA og mange EU-lande anslår PWC, at det globale spillemarked fortsat vil vokse med 7,2 pct. om året til 144 mia. dollars i 2011.