Vinter-OL 2014 gik til russisk outsider

Opdateret, 5. juli

Danmarks Idræts-Forbund og København har i de forgangne uge fået en forsmag på, hvad der venter den danske hovedstad i 2009, når IOC’s session og kongres finder sted i Danmark.

I de seneste dage har statsledere som Ruslands præsident Vladimir Putin, Sydkoreas præsident Roh Moo-Hyun og Østrigs kansler Alfred Gusenbauer været på charmeoffensiv på den igangværende IOC-session i Guatemala City, hvor medlemmerne af den internationale olympiske komité natten til torsdag dansk tid afgjorde, at Sotji skal være værtsby for vinter-OL i 2014. Sotji slog den sydkoreanske by, Pyeongchang med 51-47, i den afgørende stemmerunde.

På sessionen i København i 2009 skal værtsbyen for det mere prestigefyldte sommer-OL i 2016 udpeges af IOC-medlemmerne, og med udsigt til byer som Chicago, Tokyo, Madrid, Doha med flere i feltet til den tid, kan København om to år se frem til at opleve et internationalt PR-menageri af hidtil usete dimensioner.

Kæmpe kampagner
Ifølge medieforlydender fra IOC-sessionen i Guatemala City havde russerne, hvis OL-bud havde allerhøjeste statslige prioritet, alene i de afsluttende kampagnedage i Guatemala City brugt op mod 30 mio. dollars på deres kampagne, som er tilrettelagt af det internationale sportmarketingfirma, IMG. Sotji med 320.000 indbyggere er en efter russiske forhold mondæn ferieby, men byens sportslige og trafikale infrastruktur skal bygges op fra bunden, og samtidig vil beliggenheden i et af Europas mest urolige hjørner nær Tjetjenien og Abkhasien-regionen i Georgien givet føre til mange panderynker i tiden frem mod OL. 

Sotji havde den ringeste evaluering af de tre kandidatbyer og ingen nævneværdig eventerfaring at byde ind med. Samtlige 11 større olympiske anlæg til brug i 2014 skal nybygges, men i den sidste ende betød disse forhold intet. Sotjis bud anses af russerne som en katalysator for genopbygning af den uroplagede region, og russerne havde lovet milliardinvesteringer i området i de kommende år – OL eller ej.

Præsident Vladimir Putin holdt selv tale for IOC-medlemmerne  – på engelsk – under Sotjis afsluttende præsentation i Guatemala. Her gentog Putin forsikringerne om, at Sotji ikke bare vil byde på naturlig sne og gode forhold for atleterne. Byen vil også være klar med alle anlæg og den fornødne sikkerhed. Sandsynligvis har Putins personlige engagement spillet en helt afgørende rolle i den sidste fase. Putin holdt personlige møder med en række IOC-medlemmer i dagene op til OL-afstemningen og gjorde her et godt indtryk.

Da London for to år siden vandt OL i 2012 på sessionen i Singapore fik en anden karismatisk statsleder, daværende premierminister Tony Blair, på samme måde en meget stor del af æren for den britiske sejr.

Høj prioritet
Rusland har trods det officielle budmateriales smægtende budskaber om Rusland som verdens største vintersportsnation reelt mange idrætslige problemer. Eliteidrætten er notorisk plaget af korruption og doping, ja, to af Ruslands tre IOC-medlemmer er personligt belastede af tidligere tiders korruption i IOC og russisk sport. Generelt er russernes sportsinteresse beskeden, men i sidste instans blev det formentlig afgørende, at det autoritære russiske styre særdeles håndfast og overbevisende gjorde klart, at man vil investere det, der kræves for at opgradere Sotji-regionen til olympisk standard på infrastruktursiden som led i en generel plan for regionens økonomiske udvikling. Generelt oplever russisk sport en økonomisk opblomstring for tiden. Ikke mindst finder de enorme formuer fra landets olie- og gasindustri i stigende grad frem til landets bedste fodbold- og ishockeyklubber, der således i dag er økonomisk konkurrencedygtige med vestlige topklubber. 

Skuffelsen over Sotjis sejr var enorm i den sydkoreanske provinsby Pyeongchang, der allerede følte sig bortdømt i 2005, da Vancouver vandt vinter-OL i 2010. Dengang vandt sydkoreanerne faktisk første valgrunde med 53 stemmer mod Vancouvers 40 og Salzburgs 16. Efter det olympiske stemmesystem røg Salzburg derefter ud, og samtlige 16 stemmer gik derefter til Vancouver, som således slog Pyeongchang med 56-53. At Pyeongchangs velforberedte bud også tabte denne gang var på den baggrund noget af en overraskelse.

Økonomisk powerplay
Salzburg med et langt mindre PR-budget end russerne og sydkoreanerne røg for anden gang i træk ud allerede i første valgrunde. Østrigerne havde den sportslige infrastruktur stort set på plads, men i det olympiske spil tæller politik og økonomi ganske enkelt mere end sportstekniske kvaliteter. Det trak desuden alvorligt fra, at østrigsk skisport i de senere år – bl.a. under vinter-OL i Torino i fjor - har været involveret i massive dopingskandaler, der for nylig fik IOC til at true med helt at udelukke den østrigske olympiske komité fra OL. 

I sidste instans slap den østrigske olympiske komité med en bøde, men skaden var sket. Det hjalp ikke, at kansler Gusenbauer i Guatemala City gav fuld opbakning til IOC’s antidopingpolitik og i øvrigt diskede op med en statistik, der fremstillede Østrig som verdens sikreste land.

Efter afstemningen gav Alfred Gusenbauer i et interview med Berliner Zeitung udtryk for, at det er en ren illusion, når IOC officielt ønsker at begrænse antallet af hvide elefanter og unødvendige økonomiske investeringer i forbindelse med OL. I praksis gælder andre regler.

"Der findes regler, som ikke alle overholdt. Det var et enormt økonomisk powerplay. De, som holdt sig mindst til reglerne, fik legene. Jeg spørger derfor, om disse IOC-regler overhovedet skal tages alvorligt," sagde Alfred Gusenbauer.

Med andre ord: Spørger man den østrigske kansler, vil det være aldeles omsonst, hvis Danmark gør alvor af planerne om at forsøge sig med et spareorienteret og rationelt bud på at afvikle sommer-OL i 2020 eller 2024. I sidste instans er det ikke rationelle argumenter, der afgør placeringen af OL.