Idrætshistorisk årbog på idan.dk

27.06.2007

Af Søren Bang
Idrættens Analyseinstitut har i samarbejde med Dansk Idrætshistorisk Forening lagt hovedparten af artiklerne fra Idrætshistorisk årbog på nettet.

Gymnastikpioneren Paul Petersen, Gunnar ’Nu’ Hansens sportsjournalistik og moderne ekstremsport. Idrætshistorisk årbog er kommet vidt omkring, siden de første udgaver udkom i midten af firserne.

Nu når en stor del af årbøgernes cirka 250 artikler og essays et bredere publikum gennem et samarbejde, som Idan og Dansk Idrætshistorisk Forening – Krop og Kultur har indgået om at digitalisere alle årbøger fra 1985-2004 og lægge artiklerne i Idan.dk’s vidensbank.

Her har Idrætshistorisk årbog fået sine egne undersider, hvor de enkelte bøger med tilhørende artikeloversigter kan findes. Og vigtigere: Artiklerne kan, i takt med at vi får forfatterens tilladelse, downloades i scannet form. For nærværende gælder det allerede flertallet af artiklerne. Desuden kan man foretage søgninger.

Skal øge tilgængelighed
En af ambitionerne er selvfølgelig, at kendskabet og tilgængeligheden til årbøgernes mange artikler bliver øget. Samtidig er det tanken at stimulere interessen for den trykte udgave af Idrætshistorisk årbog. Det er grunden til, at kun årgange frem til 2004 indtil videre er lagt på nettet. Dermed undgår vi at udsætte den trykte udgave for unødig konkurrence.

Endelig er digitaliseringsprojektet et formidlingseksperiment, der i øvrigt kun har ladet sig gøre med støtte fra Kulturministeriets Udvalg for Idrætsforskning plus stor velvilje fra Syddansk Universitetsforlag og de forfattere, der har givet tilladelse til, at deres bidrag til årbøgerne bliver tilgængelige på nettet.

Kommentar

* påkrævet felt

*
*
*
Hvad er 5 gange 2?
*


Retningslinjer:
Du er meget velkommen til at kommentere denne artikel. Idrættens Analyseinstitut forbeholder sig dog ret til at afvise kommentarer, som ikke holder sig inden for emnet eller overskrider grænserne for god debattone.

Anvendelse af cookies

Idrættens Analyseinstituts hjemmesider bruger cookies for bl.a. at kunne skabe en brugervenlig og overskuelig hjemmeside. Brugen af cookies giver bl.a. informationer om, hvordan hjemmesiden bliver brugt, eller de understøtter særlige funktioner som Twitter-feeds.


Hvis du benytter siderne, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies og personrelaterede data klik her.