Idan sætter tal på fitnessbranchen

04.06.2007

Af redaktionen
Ny rapport: Idrættens Analyseinstitut har udgivet sin analyse af den danske fitness-sektor. Bestil rapporten, der sætter tal på sektorens økonomiske og organisatoriske forhold.

Idrættens Analyseinstitut har udgivet rapporten ’Overblik over den danske fitness-sektor’, der beskriver den danske fitness-sektor på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse blandt landets kommercielle og ikke-kommercielle fitnesscentre.

Undersøgelsen er den hidtil mest omfattende i fitness-sektoren herhjemme og indeholder en lang række økonomiske og organisatoriske data om landets centre. Samtidig perspektiverer rapporten de mange resultater ved at trække paralleller til udlandet.

Rapporten giver bl.a. overblik over:

  • Centrenes økonomi og ejerforhold
  • Antal ansatte og ansættelsesforhold i branchen
  • Centrenes aktiviteter og målgrupper
  • Karakteristika ved kunder/ medlemmer
  • Abonnementstyper og –vilkår
  • Synet på dopingbekæmpelse

Rapporten koster 250 kr. plus forsendelse og kan bestilles ved at sende en mail til idan@idan.dk, ligesom den frit kan downloades i Idans vidensbank.

Rapporten indgår som led i det store projekt ’Sved for Millioner’, der sætter fokus på en række aspekter af den hastigt voksende danske fitness-sektor. Den 13. juni udsendte Idrættens Analyseinstitut bogen ’Fra muskelmasse til massebevægelse – indblik i den kommercielle fitness-sektors historie’ af Kasper Lund Kirkegaard.

Denne bog giver et nuanceret indblik i den kommercielle fitness-sektors ukendte og underholdende historie, ligesom den fortæller om de historiske forudsætninger for nutidens voksende fitness-sektor og de udfordringer, som foreningslivet dermed står over for.

Kommentar

* påkrævet felt

*
*
*
Hvad er 5 gange 2?
*


Retningslinjer:
Du er meget velkommen til at kommentere denne artikel. Idrættens Analyseinstitut forbeholder sig dog ret til at afvise kommentarer, som ikke holder sig inden for emnet eller overskrider grænserne for god debattone.

Anvendelse af cookies

Idrættens Analyseinstituts hjemmesider bruger cookies for bl.a. at kunne skabe en brugervenlig og overskuelig hjemmeside. Brugen af cookies giver bl.a. informationer om, hvordan hjemmesiden bliver brugt, eller de understøtter særlige funktioner som Twitter-feeds.


Hvis du benytter siderne, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies og personrelaterede data klik her.